Da jeg sad deroppe i sommerhuset til jul, og havde fundet udfordringen med de mange opstarter, føltes det både og, uoverskueligt at starte tolv projekter.
I bund og grund synes jeg stadig det er et lidt vanvittigt projekt, samtidig, kan jeg mærke, at jeg har startet projekter, som hidtil er blevet skubbet og skubbet og skubbet i en uendelighed.
Nu sker det, og det er ret fedt.
Men altså - tolv projekter. Kunne jeg finde det? Jeg spurgte Daniel om han havde ønsker i retning af strik, og tænkte egentlig en sweater.
Næh, sagde Daniel. Jeg går ikke i så meget strik. Måske fik han nok som barn, i SFOen gik han under navnet Den lille hjemmestrikkede...
Men jeg vil gerne have nogle nye pulsvarmere, fortsatte han. De gamle er ret slidte.
Det skulle han selvfølgelig ikke sige to gange.
Hjemme igen, fandt jeg uldne rester og har slået op til mere end et par. I min bog, tæller flere af de samme, stadig som et projekt.
Jeg har fundet min egen anvisning, fra dengang jeg strikkede pulsvarme til ham i rå mængder. Jeg er gennem årene strikket en hel del. Umiddelbart var jeg i tvivl om Daniels hænder måske er blevet større, som årene er gået, men prøvet på mig, tror jeg de passer fint, og strikker videre.
Det er altid godt med et indhug i resterne.
På den anden side, har Anders fået adskillige sweaters...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar