Masker på en søndag - Uge 3

 

Ugen kort:

• Studiegruppen mødtes endnu engang hos Emil i hans skønne lejlighed på Østerbro. Noget af min uro op mod eksamen, blev lagt ned, da vi snakkede om nogle af de spørgsmål vi kunne trække, og jeg oplevede at kunne tale med, at kunne huske det jeg havde læst og følte mig langt bedre klædt på end jeg troede. 
• Vi har været gode til arbejde sammen og forberede os. Også selvom vi har gjort det hver for sig. 
• Ugen har været lidt mærkelig, for tirsdag var eneste dag, jeg var på skolen. Mens resten af ugen var anderledes end normalt, var tirsdag til gengæld helt normal.
• I matematik er børnene i gang med at lave egne opgaver, som skal samles til et fælles hæfte. De var engagerede og jeg glæder mig til at arbejde videre på tirsdag.
• Tirsdag var også læremøde, faglig klub, vikarforberedelse og lang tid ved kopimaskinen.  
• En eksamensdag giver en fridag. Normalt kun på dagen. Men når dagen også er eksamensdag for eleverne og i mit tilfælde derfor også en arbejdsdag, fik jeg fridagen dagen før og kunne derfor bruge onsdag til at læse op, forberede og krydse det sidste af. 
• Torsdag startede med prøve i håndværk og design for den første halvdel af mine elever. Da vi har købt ind hos Next, og de i princippet står for undervisningen, er det også dem, der er eksaminator. Jeg må være der som observatør og havde strikketøjet med, for ikke at komme til at hjælpe, gå i vejen eller noget andet. Jeg var selvfølgelig også rundt og kigge til de enkelte - jeg skulle jo observere :)
• Det gik godt, nogen blev glade, nogen blev knap så glade. Jeg synes karaktererne afspejlede arbejdsindsatsen.
• Da de sidste karakterer var uddelt cyklede jeg mod stationen og toget mod KP. Resten af studiegruppen kom før mig, og vi gik mod eksaminationslokalet. Eksamen i DSAg - Dansk som andet sprog, grundfag. Det er et lille fag, et spændende fag og et fag, vores lærer havde skabt så høje forventninger til at vi alle fire var temmelig nervøse. 
• Vi havde en time. Prøveformen er rigtig god - tal om emnet. Lærer og censor kom forbi os tre gange, spurgte ind, gav os noget at arbejde med og timen var gået, var den fløjet af sted. Ude igen gik der ikke længe, inden vi blev kaldt ind igen. Vi bestod - alle fire. Med lovprisninger og mange fine ord. Intet om noget vi kunne have gjort bedre. 
• Jeg var nærmest høj, da jeg nåede hjem. En  halv time senere kæmpede jeg med at holde mig vågen. 
• At årets grundfag er slut, betyder at mandagene nu er mine egne til forberedelse, til ekstra timer, møder eller hvad jeg kan finde på at fylde i dem. Det føles så godt.
• Fredag var sidste eksamensdag på Next. Igen dukkede elever op, igen var jeg observatør, igen var energien i højsædet og igen blev der givet karakterer nogen blev glade for, andre lidt skuffede. Sådan skal det vist være. 
• Planen var at bade ved stranden. Men på stranden var der rødt flag. Camilla kunne se i sin app, at det var der hele vejen langs Køge Bugt. Vi kørte hjem igen. Tine gav the, til gengæld for strikkehjælp og vi har besluttet at næste års kollegatur skal gå til Flensborg.
• Lørdag mødtes vi i stedet ved Vestbad, og hoppede i friluftsbadet. Det kan også noget, og det er meget lettere at bade i svømmehallens store bruserum, end herhjemme, hvor alting skal flyttes. 
• I Frederikssund havde Bettina frokosten klar og vi brugte eftermiddagen i sofaen med strikketøjet og Verdenssituationen. Det var godt og tiltrængt og bare dejligt. 
• Anders og jeg har besluttet at tage til Brande, når der er strikkefestival d. 1. februar.

Læse:

Jeg nærmer mig slutningen i den vistnok foreløbige sidste bog om Lisbeth Salander. Jeg er stadig ikke solgt til forfatteren. Der er mange løse ender og der skal snart ske noget, inden det er for sent og bogen løber tør for sider. 

Den er forholdsvis letlæst, jeg begynder at forstå forfatterens måde at skrive på. Jeg er til dels underholdt, men jeg kan også mærke at det er en af den slags bøger jeg læser færdig, fordi jeg ikke duer til at stoppe midtvejs. 

Strikke:

Sidste år startede jeg tolv projekter i løbet af dagene fra juleaften til sidst i januar. Egentlig er det en vanvittig ide, men det virkede for mig. Så jeg gør det igen. Eksamen har spændt en smule ben og jeg er lidt bagud. Men jeg mangler kun fem opstarter og jeg tænker jeg når det.

Sidste år var et af opslagene fingerløse vanter til Daniel. Anders mangler også fingerløse vanter. Dem han har er slidt fuldstændig i smadder. Sidste år strikkede jeg fire par til Daniel. Mindre kan selvfølgelig ikke gøre det, så i år strikker jeg fire par til Anders. 

Jeg fandt rester, strikker tæt og fandt en opskrift jeg modificerede. En ribstrikket opskrift. Anders kan ellers bedst lide snoninger. Jeg kan sådan set godt lide at strikke snoninger, men jeg kunne også mærke at med den der eksamen, der stod for døren, var snoninger ikke det rette. 

De første tre par venter på at blive skyllet op og få klippet alle enderne. Det sidste par er netop startet. 

Jeg kan godt lide at strikke af rester. Det er godt at få luget lidt ud i kasserne med garn.