Strik du bare videre.. det skal nok blive pænt...

Når jeg strikker tykke sokker, strikker jeg med to tråde. Gerne en multifarvet og en ensfarvet. Den ensfarvede binder den multifarvede sammen og giver et mindre rodet og langt mere roligt udtryk.

To tråde af det samme multifarvede kan også være med til at dæmpe et alt for rodet mønster - ved at gøre det endnu mere rodet. Det giver jo mening!

Da jeg nu satte mig for, at strikke et læs sokker til Daniels fødselsdag, satte jeg mig også for, at rydde lidt ud i de mindre mængder strømpegarn, der hober sig op, efterhånden som farve efter farve bliver brugt.

Daniel kan godt lide lilla, så med udgangspunkt i et sort/lilla/lyserødt nøgle garn tænkte jeg at nogle af de mindre mængder ensfarvet kunne blive brugt.

Jeg havde en smule sort og startede ud med det lilla/lyserøde/sorte garn sammen med det sorte. Det virkede rigtig fint. Da jeg løb tør for sort, satte jeg en brun i stedet. Stadig rigtig fint.

Hvordan jeg så lige kunne forestille mig at en lys grå, ville fortsætte det fine samspil. Eller hvorfor jeg valgte at strikke begge sokker færdige med det lysegå, selvom jeg undervejs flere gange tænkte, at det så ikke rigtig godt ud. Det er lidt af et spørgsmål..

Måske jeg tænkte, at det nok skulle blive godt. Bare de blev færdige. Måske jeg bare glemte at tænke.

Sammensætningen med den lyse grå og det multifarvede, var der som sådan ikke noget i vejen med. Det var den lyse mod de mørke, der så helt forkert ud.

Under gårsdagens festaften fik jeg strikket den ene sok om. Nu med to tråde af den multifarvede på det sidste stykke. Om lidt tager jeg fat på den anden.