onsdag den 9. januar 2013

Formiddagsblødhed


Formiddagståge over Rødovre


Der lå en blød tåge over Rødovre, da jeg begav mig af sted tidligere i dag. En tåge, der næsten skjulte Rapunzeltårnet ved Centret, og som fik kranerne ved udbygningsbyggeriet til at fremstå som mærkelige gespænster.

Jeg fik billetter, som Emilie hentede efter skole. Hun tog glad af sted, sendte en melding da hun nåede frem, og bortset fra en hurtig tilbagemelding om, at det er hyggeligt, har jeg ikke hørt fra hende. Så ved jeg hun har det godt.


Formiddagståge over Rødovre


Jeg har udnyttet at Emilie ikke er hjemme. Slået til og købt billetter. I morgen tager Anders og jeg i biografen. Hobitten venter. Jeg glæder mig.

Tænk. Vi har snart kendt hinanden i ti år, og vi har aldrig været i biografen sammen.

Der er vist lagt op til en rigtig date.

2 kommentarer:

  1. Så er det sørme også på tide at I kommer sammen i biografen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, det synes jeg også :)

      Slet