Den sidste feriedag

I morgen starter hverdagen igen. Dagen i dag er godt brugt. Timerne er nærmest fløjet af sted.

Jeg har splittet Emilies kjole ad. Bare den øverste kant. Nu venter en prøvning og mål, i forhold til hvor meget puf ærmerne må aflægge.

Der skal helst ikke gå for lang tid. Jeg er vægelsindet, når det hander om reparationer. Og strik. Det var for eksempel pludslig pinedød nødvendigt at slå op til et par sokker. Af den tykke slags. Så jeg slog op.

Men får jeg ikke lavet kjolen snart, ved jeg den ender i bunken med ting, der aldrig bliver færdig. Jeg har endda fundet garnet i gemmerne, så en ny kant kan strikkes af nyt garn. Det gamle er der ikke meget ved.

Jeg har vasket. Løbet op og ned ad trapperne i Emilies underskønne, meget lidt kønne plastiksko. De yberbillige efterligninger af Clocks hun købte engang sidste år. Nok er de grimme, men de er gode til kældergang. De larmer ikke i den hule opgang. Det er et stort plus.

Nu er kurven tom, og der går forhåbentlig nogen dage, før det igen er nødvendigt at vaske.

Vi har købt ind, og båret det sidste af julen ud. I samlet trop gik vi med poser fulde af flasker og glas til genbrug mod furagering og aftensmad.

God aftensmad. Ret heldigt, for jeg har drukket flere kander the. Men jeg glemte at spise frokost. Det gør jeg tit, når jeg har fri. Så er det godt med et godt aftensmåltid og chefkokken i køkkenet.

Resten af aftenen vil jeg blive i sofaen. Jeg vil strikke, måske folde et enkelt stykke papir. Se Borgen, og overveje om der er andet, der er værd at se. Jeg vil drikke the og prøve at lokke Emilie til en prøvning af kjolen.

Også selvom det sidste kræver, at jeg rejser mig op.