Hovsa

Juleaften spiste vi gås. Anders stod i køkkenet og var lidt utilfreds med, at den blev lidt tør. I dag kan han godt huske, at han dengang manglede et eller andet. Han kunne bare ikke huske hvad.

I øvrigt var der ikke noget tørt over noget, da han dagen derpå confitterede resterne. Eller da de allersidste kødstykker sammen med skyen blev til en helt fantastisk suppe på trediedagen.

Da jeg i formiddags skulle på arbejde, greb jeg cykelkurven, der har stået stille siden før jul, da jeg købte det sidste ind til jul, gæster og flere dage uden indkøb.

De ting jeg skulle have med, blev dumpet øverst i kurven, resten lå der allerede.

Da jeg engang i eftermiddags skulle finde noget nederst i kurven, stødte jeg på en pose med et indhold, jeg ikke lige kunne gennemskue.

Jeg fulgte jo indkøbslisten, dengang inden jul. Købte både det, jeg havde skrevet på, og det, Anders havde listet.

Også den det flaske Grand Manier, som skulle have været brugt til gåsen. Den som skulle have afhjulpet den der tørhed, Anders klagede over. Den som Anders godt kunne huske at mangle, men ikke kunne sætte navn på.

Nu bliver den ikke tilbehør til gås. Nu drikker vi den. Sku!