mandag den 14. januar 2013

Om vasketøj, snefald og badutspring


Mandag er i gang. Natten har bragt sne i pulverform. Jeg holder meget af sne. Og glæder mig mens det er her.


Januar 2013


Jeg har kysset Anders farvel. Jeg har ryddet køkkenet, brygget the og startet opvaskemaskinen. Jeg har knuset Emilie, inden hun løb ud af døren og jeg har hentet vasketøjet i kælderen.

Nu vil jeg give mig selv en halv times strikketid, inden hjemmekontoret åbnes. Der skal skrives nyhedsbrev. En hel del er allerede lavet, jeg mangler vist kun det mest tidskrævende sammen med mit eget indlæg og chefens, som forhåbentlig er på trapperne.


Januar 2013


Mens weekenden mest af alt har befundet sig i sofaen, er det ganske anderledes med mandag. Når vi lukker og slukker engang sent i eftermiddag er vi fire tøser, der skal ud og hænge i en stang. Jeg tænker jeg nok i højere grad skal ligge på gulvet og grine.

Lotte går til poledance - eller -træning. Det er ikke dans. Det er ret vigtigt, og jeg er sådan set ikke i tvivl om hvilke kræfter det kræver, at sno sig rundt i luften med en pind som eneste holdepunkt.

Hun har inviteret os andre med til en prøvetime. Jeg forestiller mig ikke, det er noget jeg nogensinde skal dyrke i stor stil, men når det samtidig betyder en aften sammen med en flok skønne mennesker - så er jeg klar.

Indtil jeg skal videre, vil jeg tage det helt roligt, nyde formiddagen, sneen og tiden til det hele.


God mandag

6 kommentarer:

  1. Poledance... Been there, TRIED that - never going back.

    Det er HÅRDT! Og giver blå mærker og enormt ømme muskler.

    Husk hotpants. Du får brug for den bare hud, så du ikke glider ned af stangen.

    God fornøjelse.

    KH Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, jeg regner også med, at det er en engangsfornøjelse.
      Jeg ved godt det kræver bar hud, jeg ejer bare ikke et par shorts. Så enten må jeg smide buskerne, eller også må jeg tiltuske mig jobbet at tage billeder :)
      Og musklerne - det er en sej sport. Det ved jeg godt :)

      Slet
  2. Det lyder sjovt med poledance. Glæder mig til at høre hvordan det gik så håber du deler oplevelsen med dine læsere :-)

    SvarSlet
  3. Hej Pernille, mon du nu sidder øm i kroppen efter en gang poledance eller er i Nyhavn og søge nyt job ? idag har jeg skrevet endnu et strømpe indlæg :-) dem har jeg efterhånden en del af. men jeg har linket til din side, fra den anden dag.

    kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, jeg hopper på det første, det var hårdt og ikke rigtig mig. Men sjovt :)

      Slet