Poledance

En time og tyve minutter. Det er jo sådan set ikke så lang tid. Det føltes i hvert fald ikke så længe.

Lotte havde udfordret og inviteret til en introtime i det lokale dancelab. Målet var poledance, der lige netop her i højere grad ses som et træningsredskab, end den noget mere sexede og slibrige fremtoning mine værste fantasier kan frembringe.

Måske netop den holdning til dansen, betyder at fællesskabet er befolket af helt almindelige mennesker. Tykke, tynde, smidige og knap så smidige i en stor pærevælling. Folk der finder glæde i træningen og gerne hjælper hinanden.

Det var faktisk sjovt. På forhånd var jeg hundrede procent sikker på, at det i hvert fald ikke var noget for mig. Nu er jeg ikke længere så sikker.

Temmelig rart var der kun os på holdet. Det gør det lidt nemmere at føle sig fjollet. For helt ærligt. Vi så temmelig tåbelige ud. Altså bortset fra Lotte, der fik det til at se legende let ud.

Efter en opvarmning, der i den grad gjorde os varme, fik vi tildelt en stang hver og instrueret i hvordan vi skulle holde fast med den ene hånd, lade os falde for at få bevægelse, tage fat med den anden hånd og så ellers svinge rundt. Det var så meningen at fødderne skulle give slip. Det sidste er svært.

Det hjalp da vi fik instruktioner i at have benene med rundt om stangen. Det er utroligt så grænseoverskridende og hvor stor følelsen af at miste kontrollen er, når fødderne skal slippe gulvet.

Rundt og rundt gik det, vi nåede aldrig op og hænge på hovedet. Jeg havde egentlig heller ikke det store behov, og prøvede nok i virkeligheden ikke særlig ihærdigt. Men at snurre med ben rundt om stangen eller uden fodfæste, det synes jeg var langt vigtigere at få styr på.

Siden gik vi hjem til Lotte, spiste og faldt omkuld i sofaen. Da jeg nåede hjem gik jeg totalt omkuld. Sådan en time er hård.

Det er så her jeg begynder at se en mulighed. Det er ikke et træningscenter med maskiner, der hver især træner en enkelt muskel. Næ nej, her trænes hele kroppen på en gang. Benmuskulaturen formentlig først, når man bliver lidt mere sikker, og kan have dem med i bevægelserne.

Eneste minus er, at mine håndled ikke kunne lide det. Mine håndled er ikke hvad de har været, og skulle en skade sætte ind, ville det samtidig betyde manglende mulighed for at strikke. Det er jeg ikke sikker på at kunne håndtere.

Men skulle jeg være i tvivl om rigtigheden af, at poledance træner hele kroppen og kræver masser af muskelstyrke, så kan jeg bare spørge min krop i dag...

... Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har biceps, triceps, brystmuskulatur, muskler omkring, over og under skulderbladene, mave- og rygmuskler og nogle oppe omkring nakken. Jeg er også temmelig overbevist om, at det bliver værre i morgen...