torsdag den 17. januar 2013

Torsdagsplaner


Jeg burde egentlig vaske i dag. Men jeg gider ikke. Håber lidt jeg gider i morgen.


Strikkeprojekter


I stedet har jeg tømt opvaskemaskinen. Og fyldt den igen. Og brygget the. Det er det vigtigste. Om lidt vil jeg tage en dans med støvsugeren. Her trænger.

De sidste dage har jeg været fyldt med træthed. Og muskler, der krævede fokus. Musklerne giver sig stadig, men ikke i samme grad. Og trætheden, der har slået mig omkuld i aftenlyset, er vist ved at fortage sig. Det føles i hvert fald sådan.

Torsdag formiddag snegler sig af sted. Jeg har masser af tid. Til det hele. Sådan føles det lige nu. Om lidt er tiden gået, og jeg får pludselig travlt. Jeg ved det. Jeg har været der før.

Jeg hygger. Strikker. Lidt. Overvejer hvad jeg skal have med, og drikker the til det hele.


Strikkeprojekter


På mit bord ligger et udvalg af projekter. Jeg har gang i dem alle. Med mellemrum. Og hele tiden. Nogle af dem skal med i dag.

Når arbejdsdagen er slut og lyset stadig er på himlen, skal jeg videre. Ud. Være sammen med et par skønne tøser og deres medbragte strikketøj. Og snakketøj. Jeg kommer sent hjem.

Torsdag bliver en god dag.

4 kommentarer:

  1. Jeg er fuld af beundring for dine evner ud i at planlægge din dag.
    Da jeg arbejde i SFO- følte jeg at jeg gik og ventede på at komme på arbejde...

    SvarSlet
    Svar
    1. Losarinas mor, det er lidt med forskel. Somme tider forsvinder tiden, andre er jeg rigtig god til at være effektiv :)

      Jeg tror der skal være plads til det hele.

      Slet
  2. Teakoppen er det vigtigste hehe. Rigtig god og hyggelig dag.

    SvarSlet