Fredag - og næsten weekend

Anders kan i virkeligheden godt lide at give gave. Bare ikke, når det er forventet.

For et par uger siden, var han pludselig i færd med at bestille lækre strikkepinde. Jeg blev så befippet over det, at jeg nåede at stoppe ham. For jeg har egentlig ikke brug for dem. Lige nu. Siden fik jeg læst og foreskrevet af andre, der synes jeg var godt dum.

Det var jeg måske. Men hvorfor købe dem, når jeg ikke har brug for dem.

Nu har han så besluttet, at vil jeg ikke have strikkepinde, skal jeg alligevel have. I forgårs havde han derfor chokolade med hjem. I går var det blomster.

Intet af det fra den dyre ende af skalaen. Det gør ikke noget. Jeg er åbenbart let at glæde.

Nu pynter de gule på bordet, og chokoladen nydes i meget langsomt tempo. Det er fredag og lige om lidt er weekenden i gang.

Inden jeg skal af sted vil jeg folde lidt papir. Jeg har for længe siden lovet Emilie en stor taske. Halvdelen af papiret er klippet og tapet. Den anden halvdel kniber det med.

Nu har jeg fået styr på bunden. Og pludselig fik jeg lyst til at overraske. Lave den i hemmelighed. En lille smule hver eller hveranden dag. I timerne, hvor jeg er alene. Jeg starter i hvert fald med bunden.

I får ingen billeder. Jeg skal nok tage undervejs. Så må der komme en billedekalvakade senere. Chancen for at hun skulle se dem, har jeg ikke lyst til at tage. Til gengæld tør jeg godt skrive. Hun læser sjældent det jeg skriver.