Ud i luften

Solen hang lavt, da jeg endelig fik løsrevet mig fra sofa, the, strik og almindelig søndagssløvsind.

Jeg tog den lange tur og provianterede med musik i ørene.

Solen skinnede i bag de lavthængede skyer, glimtede i vinduer og satte de efterårsfarvede træer og buske i brand.

Ved Papegøjehusene, der i virkeligheden hedder noget helt andet, men med tanke på de legofarvede facader aldrig har heddet andet, slog solen smut i de store vinduer i penthouseetagerne, der blev tilføjet for år tilbage, og som fik stivere der passer til farverne i resten af udsmykningen.

Ved Tårnvej havde jeg udsigt til yndlingsmotivet, inden jeg krydsede vejen mod indkøb i en søndagsåben butik.

Da jeg vendte hjem igen, var solbrillerne pakket væk, læsset tungt og skyerne langt mørkere, end de var bare en halv time tidligere.

Mens jeg hoppede tilbage i sofaen, pakkede Anders ud og sørgede for aftensmad af den gode slags.

Opvaskemaskinen har kørt og i kælderen hænger vasketøj, jeg burde hente. Jeg tænker jeg venter til i morgen formiddag, og beslutter at holde hviledagen i hævd med endnu en omgang strik.