Picot på kanten

Morgenmaden er spist, opvasken er taget, vasketøjet hænger til tørre og jeg skal snart ud af døren.

Ved min sofa ligger sidste del af Jojis sjal. Striber. Masser af striber. Jeg er ikke utilfreds, men jeg er heller ikke helt tilfreds med den farvekombination jeg fik lavet.

Det er specielt den lyse. Den er for varm. Varmere end jeg havde forestillet. Den fylder. Mere end jeg er helt tilfreds med.

Sidste del byder på endnu flere striber. Jeg har overvejet for og imod. Jeg har ventet med at strikke til andres billeder gav et overblik. Det er ikke dårligt med de sidste striber. Jeg er bare stadig ikke så vild med den lyse.

Jeg valgte at følge udfordringen. At strikke striber. Jeg valgte også den lyse fra. Den må gerne være i resten af sjalet. Men nu er den forvist fra kanten. Så jeg strikkede færre striber. Og nåede til aflukningen.

Det skulle være så simpelt. Luk alle masker løst af. Og så gik jeg alligevel i stå.

Det er sikkert bare mig, der er fjollet. Men jeg har åbenbart et problem med sjaler, der ender med en aflukning over mange masker. De får lov at ligge. Ubrugt. Med mindre jeg tvinger mig selv. Også selvom de er fine.

Nu har jeg fundet en kant. En række picoter. Jeg tror det er bedre for mig. At jeg vil være mere tilfreds. At jeg vil bruge sjalet. Uden selvvalgt tvang.

 

Der er mange masker at lukke af.

Det tager nok nogle dage.

Mindst!