Udenfor blæser det. Det lyder voldsomt heroppe under taget. Emilie valgte at lade cyklen stå, da hun i morges tog af sted. Jeg håber at det er løjet lidt af, inden det bliver min tur.
Jeg glæder mig over varmen indenfor, theen i min kop og Anders' sweater, der nu har fået ærmerne syet på for anden gang.
I aftes pillede jeg dem af, og strikkede overdelen længere. Det var ikke meget det handlede om. Et par centimeter foran og lidt mere bagtil. Det er ikke altid nok at stole på målebåndet. Målene passede, det var bare først, da den kom på, det blev tydeligt at målene skulle have været justeret en smule.
Det var også den første prøvning, der fik tankerne om en hætte på banen. Den får nu lov at vente lidt. Jeg tænker en anden prøvning og godkendelse af skulderpositionen skal klares først. Der er ingen grund til at pille mere op end højst nødvendigt.
Og mens sweateren langsomt vokser, vokser planer om andre store projekter også frem. Jeg har ellers en aftale med mig selv om at vente. Men det er jo ikke at gå i gang, så længe jeg kun strikker prøver.. Eller hvad?
Nej man må gerne planlægge og drømme :-) Du forstår virkelig at udnytte, at du møder sent, det er dejligt at læse om dine morgener. God vind på cykelstien :-)
SvarSletLene, jeg nyder mine morgener. Også selvom jeg ind imellem kan få dårlig samvittighed over mine kolleger, der formår at bruge formiddagene til træning og kropsvedligeholdelse... Det er jeg ikke så god til :)
Slet