Træt og klar til et par timer på langs

Alle mine lagner er gået til. Der er kun eet tilbage, og det er mindst eet for lidt.

Jeg havde egentlig en svævende plan om IKEA i går, men andet var langt mere spændende. I morges var jeg til gengæld klar. Det var Emilie ikke, men jeg tvang hende.

Det var godt hun kom med. Ikke kun fordi vi så også kunne fylde hendes cykelkurv, men også fordi hun har godt af at komme ud, og hun faktisk synes det var rigtig hyggeligt.

Jeg tror vi var heldige. Der var mange i IKEA, men ikke så mange at vi ikke kunne komme frem. Da vi nåede kassen, skulle vi ikke stå i kø. Det var faktisk først da vi nåede til diciplinen at læsse cyklerne, der opstod noget, der kunne minde om et problem.

Det lykkedes dog, og så kunne vi ellers sætte kursen mod stationen. Det er nemt at komme frem og tilbage, når det er gratis at tage cyklen med i S-toget og der kun er tre stationer fra os til Taastrup.

Hjemme satte vi indkøbene, inden vi igen satte af. Emilie har planer om kager og cookies, aftensmad og sandwich i morgen. Hun skal være velkommen. Gider hun stå i køkkenet, lægger jeg gerne husholdningspungen til.

Mens hun lige skulle sidde lidt, fik jeg sørget for frokost til mig selv. Anders har onduleret de varme kanelbuller jeg ikke kunne stå for, da jeg stod over for dem i IKEA - jeg tror jeg var sulten. Og mon ikke Emilie finder noget selv, når først hun har indtaget køkkenet.

Nu er jeg træt. Og klar til ingenting. Det duer ikke helt, for jeg har sat mig selv stævne i dag, og skulle gerne nå en smule af de tre ting jeg har sat mig for. IKEA var det ene. Nu venter foer, lommer og remme til den flettede taske, der er en gave til en dejlig person.

Deadline nærmer sig. Jeg satser på at måltagning, beregninger og nedskrivning kan klares fra sofaregionerne... For nu.