Onsdag starter tidligt. Tidligere end normalt for en onsdag.
Anders har set sig varm på crosanter på dåse, og lavede en flok fyldt med chokolade, inden han tog af sted i morges. Den første halvdel slugte han selv, den anden gemte han til Emilie.
Nu dufter her friskbagt over det hele. Slet ikke nogen dårlig duft at vågne op til.
Når jeg inden længe skal af sted mod tidlige mødetider, personalemøde og vigtige snakke, skal jeg lige en tur den modsatte vej først.
Siden i sommers, da Emilie valgte ikke at ville op til sin far længere, har hun ikke set ham. Nu er muligheden der. Han er hos farmor og farfar. Når hun gerne vil, skal hun selvfølgelig derop.
Det betyder to fridage. Det kan jeg godt retfærdiggøre. Hun holder sjældent fri, og hun passer normalt sin skole eksemplarisk.
Det fædrende ophav tager hjem fredag. Så skal det være, skal det være nu. I dag. Jeg køber billetterne, så tager hun selv af sted.
Det skal til. Og hun glæder sig.
For søren da - du har godt nok en sej datter, som tør, og som får nogle tæv for det. Godt at vide at hun har en mor (-og sikkert også andre) der støtter og hjælper.
SvarSletSigrid, hun er sej. Og ved hvad hun vil, også selvom hun ikke altid tør :)
Slet