fredag den 22. januar 2010

Strikkede bukser


Dengang jeg gik i 10. gik jeg i klasse med en pige der havde de lækreste strikkede gamacher. Hendes mormor havde strikket dem på maskine, af alle sine strømpegarnsrester. Stribe på stribe, nogen af striberne endda småmønstrede over 3-4 rækker, i alverdens farver.

En del af fachinationen var helt sikkert provokationsværdien, for jeg var ret sikker på at hverken min mor eller bedstemødre ville finde dem særlig pæne.

De gamacher figurerer stadig et sted i mine erindringer og somme tider dukker de op og sender tanker om at en dag skal jeg lave sådan nogen eller bare tanker om hvor fede de egentlig var.

spor

Jeg havde lige ti minutter tidligere på dagen og satte mig og strikkede. Straks kom en af drengene hen snakkede lidt, kiggede på hastigheden af strikkepindenes bevægelser og udtrykte beundring for mine færdigheder.

Han sad lidt, hvorefter han fortalte at hans farmor også kunne strikke… men kun strømper. Vi snakkede lidt om at hun havde strikket både til ham og til hans søskende.

Han sad lidt længere, liggede lidt mere og sagde så:

“Hun kan også strikke bluser… Men jeg tror ikke hun kan strikke bukser…”

Her dukkede billedet af de lækre stribede op i mit hovede.

3 kommentarer:

  1. ...og så kommer jeg da straks til at tænke på de flotte hotpans min mor strikkede til mig, tilbage i starten af ´70érne...uha de var smarte
    :-)

    SvarSlet
  2. De bukser skal du nu nok få strikket :-)

    SvarSlet
  3. Anne, hotpants i starten af 70'erne - de må have været flotte og helt rigtige :)

    Lene, måske er det i virkeligheden en af de ideer, der gør sig bedre i teori end praksis :)

    SvarSlet