lørdag den 30. januar 2010

Gammelt håndværk på ny


knipling

Da vi var en 12-13 år fik BedsteVeninden et gammelt kniplebrædt af sin farmor og blev sendt til knipling på aftenskolen for at lære faget.

Hun gik der lige præcis længe nok til at forstå grundslagene og formidle sin viden videre til mig. Da jeg viste inretesse for knipling, fandt min tante sit gamle kniplebrædt frem, hendes far i tidernes morgen selv har snedkeret og gav det til mig. Siden har jeg lavet mange mere eller mindre fine ting.

Jeg knipler så enhver kniplerske med respekt for faget vil tage sig til hovedet. Til at starte med brugte jeg tynd hækletråd, for den ægte vare af hør, havde jeg ikke råd til. Senere skiftede jeg den tynde hækletråd ud med en grovere og fik et mere rustikt udtryk ud af det. Derfra var springet til strikkegarn ikke så langt.

Helst skal det være merceriseret bomuldsgarn eller andet fast spundet garn. Mit første forsøg med strømpegarn gennemførte jeg, men særlig genialt var det ikke, for ulden er svær at trække i uden den delvis filter og knækker let.

Dengang brugte jeg stadig de originale kniplemønstre, men da garnet skiftede fra noget der passer en pind 2½ til pind 3-4 stykker blev de fine mønstre for små, og en forstørrelse på 7 gange viste sig ganske genialt.

Jeg bruger ikke fine rustfrie knappenåle eller tyk kniplekarton, men helt almindelige knappenåle med hoveder i alle farver og karton, der egentligt er lidt for tyndt, men det virker til formålet og mønstret skal alligevel ikke genbruges.

Jeg har aldrig forstået galslaget (jeg kan faktisk heller ikke lide det) eller at få lavet en kant med ekstra styrke. Først efter mange år gik det op for mig, at ektra snoninger kan være på sin plads, men er stadig ikke særlig god til at huske det (og jeg bryder mig egentlig heller ikke om indlægstråde).

det eneste minus ved strikkegarnet er at de små kniplepinde ikke kan rumme meget mere end to meter garn ad gangen, så i sidste ende er der mange ender at hæfte. Langt hen ad vejen er det muligt at væve enderne ind undervejs, men nogen steder ender det alligevel med hæftninger.

Selvom møstret er ganget med 7 tager det stadig lang tid, og da jeg her til aften fandt brædtet frem fra under kommoden, hvor det har henslæbt temmelig lang til, ærgrer det mig at det igangværende arbejde ikke blev afsluttet for længe siden.

Næsten 2 meter er allerede lavet, men der mangler stadig en halv meter eller mere, før jeg synes jeg har nok. Meningen er en kant til en nederdel, jeg har stof til, men ikke har lavet, for blonden skulle jo være færdig først.

Nu kunne jeg godt bruge den, for stoffet er lækker tyk uld. Jeg er bare lidt i tvivl om der er nok, for dengang det blev købt var ideen en kort sag – nu vil jeg gerne have den længere…

… Kommer tid, kommer råd. Nu skal jeg lige se om blonden bliver færdig i denne omgang :)

9 kommentarer:

  1. Hvor er det bare skøn læsning om at du sprænger rammen for, hvad knipling er. Jeg synes det ser rigtig smukt ud, dit brune blondestykke og glæder mig til at du en dag får monteret det på en nederdel.

    SvarSlet
  2. Du er altså dygtig og meget kreativ !
    Og selvfølgelig kan du også kniple :-)

    SvarSlet
  3. Det kan da kun blive en skøn nederdel med den lækre blonde. Få du bare gang i knipleriet, for jeg vil gerne se det færdige resultat ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg glæder mig også Mette b :)

    Tusind tak, Losarinas mor :D

    Fru Westerskov, jeg tror også den bliver skøn :)

    SvarSlet
  5. Hvorfor undrer det mig bare slet ikke, at du også kan kniple...?! :o)
    Det er en af den ting jeg OGSÅ gerne ville lære...

    Tror dog jeg bør koncentrere mig om strikning lige nu... men med en holistisk tilgang til tingene er det altså svært at holde sig til en ting ad gangen ;)

    SvarSlet
  6. Esther, jeg kan jo sagtens sige det er let.. jeg har i virkeligheden aldrig rigtig lært det. Men faktisk tror jeg det sværeste hurtigt kan gå hen og blive alt det udenom... et brædt, pinde, mønstre, ægtheden af dit og dat, etc....

    Jeg kender alt til det med at brede sig, så måske du har ret, og skal fortsætte med strikningen lidt endnu... og ellers - god fornøjelse :)

    SvarSlet
  7. Dét ser spændende ud! Jeg er fuld af beundring over, at du gider, og at du behersker det håndværk, for hold da op, det er noget af et arbejde. Jeg husker fra min barndom, at en af min fars gamle tanter kniplede; hun havde sit arbejdsbord stående i et hjørne af stuen (på en ældgammel landejendom med lige dele arvesølv og gulnede familieportrætter), og det var de mest fantastiske smukke småbitte kunstværker, hun fik frem af de ruller tråd. Jeg kunne aldrig gøre den slags - er alt alt ALT for utålmodig. Så stor respekt til dig :-)

    SvarSlet
  8. Tak GrundGlad, måske var det netop tålmodigheden der slap op, dengang jeg begyndte at eksperiementere med tykkere garn og forstørrede mønstre.
    Jeg fik engang en bunke kniplinger fra min mors nabo. Fine, fine tynde blonder, der har taget evigheder at lave, og som ikke bare skal bruges på hvadsomhelst... måske også fordi jeg ved hvor lang tid sådan noget tager - og det har jeg alligevel ikke tålmodighed til :)

    SvarSlet
  9. Det lyder rigtig spændende at du på din egen måde får noget helt anderledes og fint ud af knipleriet og sjovt at høre om den måde du har lært det.
    Måske det var en ide at tage med til dine unger på jobbet?
    Jeg har tit ønsket at jeg havde lært det som ung, for jeg har altid beundret de fine mønstre, som sådanne kniplerier kan blive til.

    SvarSlet