Julebag

Det der med julebagning, det har jeg egentlig aldrig rigtig praktiseret. Ikke fordi jeg ikke kan, det bliver bare aldrig rigtigt til noget.

Ungerne har tidligere fået deres lyst styret til den årligt tilbagevendende jule-hygge-klippe-klistre-bage-dag hos Farmands eks. Men da eks’en er skiftet ud, manglede bagedagen og jeg mente det bedst at træde til.

Som sagt – så gjort. Planlægning, indkøb og forberedelse var allerede klart i går, lige bortset fra chokoladen, vi kom hjem uden. Igen ko på isen der, det købte vi bare i dag.

Men ak, allerede i aftes deserterede Ungersvenden, og opsøgte venner, overnatning og kommehjem-tider der kun lige er overstået. I morges stod jeg med pebernøddedej og et pigebarn, der havde vigtigere ting at foretage sig og på det nærmeste var på vej ud ad døren, da tiden for kagefigurudstikningen, hun selv havde bestilt, stod for døren.

Hun valgte at blive og fyldte glad og gerne tre plader med engle, hjerter og snemænd. Så var tålmodigheden også opbrugt og jeg kunne selv sørge for chokoladespecier, fundet hos Anne, og biscottis efter opskriften Daniel kom hjem med efter sidste uges eventyr med italiensk inspiration. Jeg valgte i øvrigt at fylde lidt ekstra krydderier i form af kardemomme og allehånde i Annes opskrift. Resultatet er rtigtig godt, men da jeg aldrig har smagt uden, har jeg ingen sammenligningsgrundlag :)

Nu er Ungersvenden hjemmme og Tøsebarnet rendt af gårde – en veninde dukkede op! Anders snakkede om konfekt en kollegas kone og børn havde lavet, hvilket resulterede i at kokosmel og Grand Marnier venter i køkkenet. Samtidig er spørgsmålet om hvem, der skal spise alle frembringelserne begyndt at rumstere, men da Ungersvenden har prøvesmagt det hele og erklæret UG med kryds og stjerne forsvinder det jo nok.

Mon han vil være med til at rode kokos og sprut sammen…?