Måske er dagen før dagen aldrig den bedste dag at købe ind. Det valgte jeg så alligevel. Jeg skulle heller ikke have så meget .. troede jeg. For det den ene butik ikke havde, havde den anden heller ikke og pludselig havde jeg været hele centret rundt og måtte tilbage igen, for alt det man altid kan få i Fakta på vej hjem, lå heller ikke lige sådan for.
Men folk er glade og køer flytter sig, så alt i alt er sådan en indkøbsdag sammen med alle de andre såmænd meget hyggeligt.
Noget af det jeg altid oplever som en ekstra gevinst er når jeg uforvarende får stillet mig i en af de køer, der stille og roligt er flettet sammen af flere køer, når reolopdelinger og gangarealer i supermarkeder ikke levner plads til enkeltkøer længere. Lige præcis den slags køer er ekstra hyggelige, for inden jeg får set mig om, er jeg fremme ved kassen.
Sådan en kø fik jeg plads i, i dag. længere fremme i køen var en del af køen noget urolig og fyldte så meget at jeg et kort øjeblik troede, der måske alligevel var to køer. Men nej, der var en kø .. eller måske var der to, for den noget urolige del af køen, fik knap så let og elegant svinget sig foran en mand, der ikke lige havde valgt mellem kasse et eller to og proklamerede meget højlydt at her starter køen!
Manden, der blev overhalet og manden foran manden, der blev overhalet gjorde begge stille og roligt meget pænt opmærksomt på at man ikke sådan kan overhale i en kø, hvorefter den noget urolige del af køen proklamerede at man ikke kan stå i to køer. En kø er en kø – den kan ikke sådan dele sig og i øvrigt var en del af den noget urolige del af køen butiksuddannet og havde aldrig hørt om køer der kunne dele sig.
Den noget urolige, nu også højrøstede, del af køen fortsatte i samme rille, mens resten af køen fnisede lidt og lod dem stå. Manden, der nu stod foran mig, mumlede noget om køkultur og grinede ellers lidt i skægget. Sådan kan man også føle sig underholdt der midt i storcentrets lyksagligheder.
Da både manden foran mig og jeg var kommet gennem kaselinien og havde betalt, stod det klart at den noget urolige, nu også højrøstede, del af køen havde valgt den forkerte kasse, og manden foran mig overvejede et øjeblik helt alvorligt om han skulle vente på dem og gratulere med den famøse køkultur….
Jeg fortsatte til andre butikker med knap så lange køer, mens jeg i mit stille sind grinede lidt.
Ja nogen gange kan det være et bøvl at komme af med sine penge! Det er nu en ting jeg glæder mig til i januar, kortere køer ved kasserne. Rigtigt godt nytår til dig og tak for alle dine hyggelige, finurlige og kreative indlæg i det gamle.
SvarSletHi hi, ja der gælder det om at bevare sin humoristiske sans og bare lade sig flyde med i køens eget tempo. Vi danskere er vist nok berømte for vore IKKE tålmodige køkultur. Meget kunne læres ved at se hvordan den slags foregår i England. De er helt utroligt tålmodige derovre
SvarSletKære Pernille
Jeg takker for et dejligt nyt bekendtskab, ønsker du og din familie et rigtigt godt nytår og glæder mig til et snarligt gensyn. :)
Mange knus
Henriette
Tusind tak Marina, og i lige måde :)
SvarSletHenriette, det slår mig ind imellem at nok har jeg også hørt om danskernes berømthed for sure miner, men oftere oplever jeg glade folk, der tager den tid det tager med et smil. Så er der lige dem imellem, som bestemt ikke forstår et smil. Dem kan vi andre så grine af og dete r jo heller ikke helt ringe :D
Tusind tak, jeg ønsker også dig og dine et godt nytår og glæder mig til vi ses til januar :)