Så blev de sendt afsted

Det viste sig at være en rigtig god ide at tage afsted i god tid. Kvart over to trissede vi ned mod toget belæssede med tasker og en enkelt pose fyldt med gaver. Jeg havde tænkt at tage cyklen med som pakæsel, men da jeg i formiddags provianterede var det næsten umuligt at låse op, og selv efter masser af olie og grafit, nåede låsen igen at sætte sig, så det ikke var sådan lige at låse igen. Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at stå på en mørk station på vej hjemad med en cykel der ikke ville låses op, så vi gik, og det tager bare længere tid med tung oppakning og i snevejr.

En halv time tog det, før vi stod ved trappen ved stationen  - en tur der normalt max varer 20 minutter – jeg havde så også nået at købe et klippekort.

Der stod vi så, på vej ned ad trappen, da toget kørte. Ikke noget problem, tænkte jeg, der er 20 minutters drift og vi har masser af tid. De tyve minutter blev til 35, før næste tog kørte ind. Egentlig hyggeligt at sidde der på en overdækket bænk på en snedækket perron, lukke øjnene lidt og slappe af, mens Ungersvenden legede med sne og Tøsebarnet puttede hyggeligt op ad mig.

Endelig dampede toget ind, og sådan et tog en fredag eftermiddag lige midt i tage-hjem-fra-arbejde-tiden der er ventet på i op til 35 minutter er godt pakket  - vi kom ind og det var det!

Der stod vi. Lige inden for døren med et godt greb i taskerne og kunne hverken komme frem eller tilbage. Der gik ikke lang tid, før vi fik plads på sæderne i nærmeste kupe. For på hver station stod flere og flere af.

Vi nåede Høje Taastrup 20 minutter før Lyntogets planmæssige afgang, fandt en varm kop kakao, ungernes lillesøster og senere perronen til togets afgang. Det er noget nær utroligt hvor godt sådan en gang varm automatchokolade smager i en kold og klam afgangshal :)

Toget kørte med kun 6 minutters forsinkelse og mens mødrene grinede lidt med tanke på den stakkels dame, der skulle tage turen lige ved siden af ungerne, fandt jeg S-toget tilbage. Det holdt og ventede og jeg nåede lige at sætte mig, da fløjten lød til afgang.

Hjemme ventede Anders, ikke bare med en kande frisklavet the, men også en tallerken med sådan en hurtig lækker sandwich, han lige tænkte jeg havde brug for.  Brug havde jeg også for at sidde i sofaen og falde temmelig meget hen, før jeg for ganske få minutter siden havde kontakt med de rejsende, der nærmer sig rejsens ende og har haft en fin tur.

Og så er jeg ellers parat til at pakke mig sammen og for alvor være syg… bare lidt - lige om lidt :)