Hjemme igen

Yndlingskusinen tog billedet juleaften, på en juleaftensdag jeg aldrig har oplevet forsvundet så hurtig. Om det var selskabet, hyggen (hvilket måske er det samme) eller bare stemningen der gjorde det, ved jeg ikke, men sjældent har netop den dag gået så hurtigt.

Vi havde ikke travlt, men hyggede bare, lavede lidt mad, strikkede, snakkede og oplevede børn, der pludselig er så gamle at selvom maverne stadig mærkede uro, alligevel var indstillet på mange sange om juletræet og den tid sådan noget skal tage.

Dejlig mad og dejlige mennesker prægede aftenen, dans om træet med plads til alle de sange vi alle mente var nødvendige. En hilsen fra naboen, der synes vi sang vidunderligt og gaveuddeling, der for alle bød på alt hvad vi kunne have ønsket os.

Gaver der generelt var valgt med kærlighed og ramte plet mere end en gang sammen med dejlige mennesker og alt for sene sengetider – skønt og dejligt.

Hjemme venter oprydning og udpakning. Tasker står alle steder fyldt med gaver og brugt tøj. Forhåbentlig kan vaskekælderen byde på tomme maskiner, der kan snurre et par omgange, mens bordet der flyder af gaveindpakningsremedier, der aldrig kom væk, kan se dagens lys engang i løbet af dagen.

Jeg har ikke travlt, jeg har fri. Ting kan tage den tid der skal til, når bare jeg når om indkøbsmuligheder i løbet af dage, for køleskabet er tomt, så der bliver brug for en smule opfyldning hen ad vejen.