tirsdag den 29. december 2009

Hjemme igen


mig - juleaften 2009

Yndlingskusinen tog billedet juleaften, på en juleaftensdag jeg aldrig har oplevet forsvundet så hurtig. Om det var selskabet, hyggen (hvilket måske er det samme) eller bare stemningen der gjorde det, ved jeg ikke, men sjældent har netop den dag gået så hurtigt.

Vi havde ikke travlt, men hyggede bare, lavede lidt mad, strikkede, snakkede og oplevede børn, der pludselig er så gamle at selvom maverne stadig mærkede uro, alligevel var indstillet på mange sange om juletræet og den tid sådan noget skal tage.

Dejlig mad og dejlige mennesker prægede aftenen, dans om træet med plads til alle de sange vi alle mente var nødvendige. En hilsen fra naboen, der synes vi sang vidunderligt og gaveuddeling, der for alle bød på alt hvad vi kunne have ønsket os.

Gaver der generelt var valgt med kærlighed og ramte plet mere end en gang sammen med dejlige mennesker og alt for sene sengetider – skønt og dejligt.

Hjemme venter oprydning og udpakning. Tasker står alle steder fyldt med gaver og brugt tøj. Forhåbentlig kan vaskekælderen byde på tomme maskiner, der kan snurre et par omgange, mens bordet der flyder af gaveindpakningsremedier, der aldrig kom væk, kan se dagens lys engang i løbet af dagen.

Jeg har ikke travlt, jeg har fri. Ting kan tage den tid der skal til, når bare jeg når om indkøbsmuligheder i løbet af dage, for køleskabet er tomt, så der bliver brug for en smule opfyldning hen ad vejen.

8 kommentarer:

  1. Velkommen hjem igen - du ser dejlig ud :-)

    SvarSlet
  2. Det har været skønt at være væk, men det er også dejligt at komme hjem :)

    SvarSlet
  3. Dejligt billede... du er altså lige til at kysse på, hvis jeg må sige det :)

    SvarSlet
  4. Det må du gerne Frederikke, og jeg tror bestemt min kæreste giver dig ret :)
    Tusind tak :)

    SvarSlet
  5. Velkommen hjem - og sikke et godt billede af dig :o)

    SvarSlet
  6. Dejligt billede og dejlig bluse du har på. Er det ikke en af de mange, du selv har lavet? Synes at den har været på din blog tidligere??
    Du er en knag til det med håndarbejde :-)))))))

    SvarSlet
  7. Du har ret laura, det er en af dem jeg selv har lavet :)

    SvarSlet