torsdag den 10. december 2009

Praktiske kalenderlåger


spejlespudsning

Jeg har pudset spejle i dag.

Insprieret af Sifka fik jeg dagen inden december opdelt hjemmet i 23 kalenderlåger, der hver repræsenterer en del af hjemmet. I går fik hylderne i køkkenet en tur, dagen før monsterskabet i stuen. At det kun er en enkelt afgrænset del, der skal gøres rent og ryddes op gør det meget nemmere at overskue.

I dag er det så spejlene. Så mange spejle har vi heller ikke, og selvom det krævede lidt ekstra på et enkelt spejl, da nogen har opdaget hårlakkens lyksagligheder, men ikke helt har lært, kun at spraye mod håret, kan det ikke kaldes hårdt arbejde. For ikke at føle mig helt uden noget at lave har fjernsynsskærmen og computerskærmene derfor fået en tur. Kamera- og mobilskærmen skinner også nu.

Alle de andre dage har jeg fyldt mindst en bærepose med affald. Gammelt ragelse, alskens ophobede skrammel, der har forputtet sig i skabe og skuffer. I dag finder jeg næppe noget at smide ud, men det gør ikke noget. Gårsdagens sortering, der trak ud fra dagen i forvejen, venter stadig på at nogen bærer det hele ned til papircomtaineren, så udsmidning er der nok af.

Men det kan udsættes, kan det. For lige om lidt går turen mod toget og Roskilde, hvor Daniel er på en uges ophold på Slagteriskolen og i dag byder på frokost for forældre og bedsteforældre.

De lavede mad i går. Bagte, stegte og kogte, efter italienske foreskrifter. Det bliver spændende. Pebernødderne, de også fik tid til og som kom med hjem, smagte i hvert fald godt.

Lige om lidt…

Når jeg om ganske kort tid har hevet alt sølvtøjet op af baljen i køkkenet, hvor det lige nu ligger i blød sammen med sølvpapir, salt og kogende vand. Jeg bliver hver gang lige forbløffet over hvor rent det bliver og glemmer til hver gang hvordan den kemiske proces frigiver sovlsyre, der mest af alt dufter som rådne æg!

2 kommentarer:

  1. Ih, Pernille, den måde at opdele sine forsømte områder, er rigtig god.
    I dag skal min låge være at lægge skolebøger i en kasse og i kælderen for en tid.

    Jeg glæder mig til at læse om frokosten.

    Tak for din hilsen hos mig. Jeg tror du har ret. Han sagde to forskellige ting.

    KH Mette

    SvarSlet
  2. Mette b, det virker for mig :) Selvom det kun er små hjørner, kan jeg se ordenen vinde frem og hvor er det lækkert :)

    Kommunikation er en sjov størrelse, og desværre sidder der nogle folk derude, der siger et og noget andet når autoriteter dukker op :(

    SvarSlet