Ting der ofte kendetegner ordblinde er manglende koncentration og finmotorik. Begge dele noget jeg har oplevet hos Emilie.
Når hun har lavet kreative ting, har det altid tidligere båret præg af at skulle gå hurtigt og oftere været orienteret mod at blive færdig, snarere end processen eller et pænt resultat. Hun har ofte haft svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen og i min tidligere kamp for at få skolen til at teste og anerkende hendes ordblindhed har netop nogle af de ting, været med i kampen.
Siden skoleskiftet i sommers har hun ikke bare fået oplevelsen af at det er fantastisk at gå i skole (faktisk har hun et par gange de sidste dage brokket sig over de næste ugers ferie), men fået en oplevelse af at kunne og ville og gide.
Jeg tænker der er flere faktorer der spiller ind. For eksempel forestiller jeg mig ikke det er særligt befordrende for koncentrationen hele tiden at føle sig udenfor og uden mulighed for at kunne det de andre kan. Det er sikkert heller ikke nemmere at lave kreativiteter, når det man selv frembringer ikke ligner det de andre laver, osv osv osv…
Men nu! Dels oplever hun selv (og hendes lærere) at hun kan sidde med tekst og opgaver og koncentrere sig om stoffet i lang tid, dels oplever jeg (og hun selv) at processen og det færdige resultat er vigtige faktorer i kreative udfoldelser.
Det sidste har jeg fået flere beviser på i den seneste tid, og alligevel fik jeg det bedste og smukkeste bevis, da hun i går havde frembringelserne fra årets billledekunststimer med hjem.
Den lille mand med bolden er en kopi af noget jeg engang har lavet, og som står hos min mor, men peberfrugten – den er ren og uforfalsket Emilie, lavet efter hukommelse i en time der drejede sig om frugt.
Jeg elsker den allerede, og glæder mig så meget på hendes vegne over alle de dejlige oplevelser og erfaringer hun gør sig sammen med nye venner og en flok fantastiske engagerede lærere.
Hvor er det bare fantastisk !
SvarSletGodt hun skiftede skole.
Og hvor er det fantastisk eting hun laver.
Åhh hvor er hun altså dejlig. De ting hun har lavet er både smukke og specielt pebren er da vildt god syntes jeg:)
SvarSletJeg selv passer også godt på mine ungers ting, men de har ikke været så flittige desværre, så jeg værner om det jeg har.
Hils hende og giv et stort kram. Hun er en kunstner som sin mor.
Mange knus og god dag
Henriette
Hun har da et rigtig godt udtryk, når hun arbejder med leret. Laver hun meget med sine hænder? Min ældste har gået på Billedskolen, hvor de sammen med en kunstner får åbnet en hel verden af måder at udtrykke sig på.
SvarSletHils hende fra mig og sig, at jeg synes hun har et talent for at arbejde med ler.
KH Mette
Hvor er den altså flot. Ligner fuldstændig en peberfrugt, der lige er dyppet i chokolade og ikke tør endnu. Smukt smukt resultat! Godt at hun skiftede skole. På Lou Lous skole har de ordblinde deres egen computer som er givet af kommunen. Den er speciel med stavekontroller og en hel masse andre ting, som de kan have hjælp af i undervisningen. Måske kunne Emilie også få sådan en. Hils kunstneren mange gange fra Laura :-))))
SvarSletJeg har læst alle jeres kommentarar højt for Emilie, hun smilede og lo og voksede et par centimeter :)
SvarSletTusind tak!
Og så skylder jeg vist at sige, peberfrugten ikke er lavet udelukkende efter hukommelsen - hun havde en ægte at kigge efter. Det gør ikke min glæde over frembringelsen mindre :)
Mette b, hun har ikke mange tidligere erfaringer med ler og så meget synes jeg ikke tidligere hun har lavet.
Laura, på Emilies skole er der kun computere til de allermest trængende. Til gengæld er der mulighed for at downloade programmer hjemme, der både kan hjælpe med at læse og stave :)
Jamen det er jo forrygende dejlig læsning :-). Hvor er det dejligt, når skoleskift kan have den virkning. Det må være skønt at se på som mor. Hun er jo smadder dygtig!
SvarSletKH Gittemay
Gittemay, jeg bliver ved at overvældes positivt over hvor godt det bare har været - og desværre også undres (negativt) over at det skulle tage så lang tid, at ingen havde overskud eller vilje til at gøre noget tidligere - det sidste fylder heldigvis mindst :)
SvarSlet