Mørkeleg

Efter en sen frokost hvor mørket sænkede sig, tullede vi tilbage ad Strøget mod Rådhuspladsen og en tændt globe. Undervejs stiftede vi bekendtskab med et par tørklæder, der brændende kunne ønskes, og nu er skrevet bag øret som oplagt julegaveemne.

Tilbage ved Rådhuspladsen fandt vi vejen forbi bogudsalget i det gamle rejsebureau, der i dag har enhedspris på 27,- kr, der gradvis falder til udsalget stopper engang i januar. Alting kunne findes, men efter at have rodet rundt i noget med tog, opgav jeg og vi satte næsen mod bussen.

Tættere på og med lys i, satte Emilie sig for at finde Danmark. Det var nu lettere sagt end gjort, for lyset i globen virker bedst langs ækvator, hvor Verden er let at se, mod polerne bliver det stadig mørkere og sværere at skelne enkelthederne, men med udgangspunkt i den italienske støvle, fik vi alligvel nogenlunde landsat vores egen lille prik på Jorden.

Denne gang bevægede vi os indenfor i en af udstillingerne og blev klogere på byernes klimaløsninger verden over, før trætheden overmandede og vores tur over pladsen fortsatte.

Udenfor Tivoli blev vi indfanget af Harlekin, Columbine og Pjerrot, der lystigt dansede over øverste etage af indgangsportalen, mens reklame for miljøet i form af Vestas dansede med.

En kort sløjfe, der gang på gang gentog sig selv og lyste hele indgangspartiet op i blå og grøn og flammende farver. Vi skulle videre, det var koldt for kolde fingre og resten af turen gik tankerne forud mod varme og hygge og slænge sig i sofaen.

En lang dag er slut, og mens Emilie forlængst er gået i brædderne nåede vi lige at gøre klar til i morgen, hvor pebernøddedejen venter i køleskabet.