På vej mod topmødet

Jeg manglede nogle småting. Småting af den art, der ikke lige fås nede om hjørnet, når man bor i en forstad.

Ungerne tog til Farmand i går, så jeg tog cyklen og turen ad Roskildevej, Valby Bakke og Vesterbrogade mod indre by. Vejret var gråt, men ikke koldt – kun uden handsker kunne jeg mærke køligheden.

På toppen af Valby Bakken stoppede jeg op, nød udsigten og gispede lidt da en far tog turen ned ad den stejle side med to børn påmonteret en gammel postcykel.
Det ene sad bagpå i en helt almindelig og godkendt stol beregnet til børn, mens det andet barn, var det der kortvarigt gav mig åndenød.

Foran på cyklen var lagt et par brædder henover stativet til posttasken. Her sad et barn, med benene gennem den bøjle, posttasken i tidligere tider har været sat fast over. Bøjlen fungerede også fint som håndtag, som barnet sad der med fin udsigt til turen ned af bakken. Jeg kunne ikke se anden fastspænding, men håber der også et sted mellem flyverdragt og hættehuer skulle være bare en lille sele.

De var forsvundet før jeg kom på cyklen igen og tog samme tur ned mod Vesterbrogade. Når Vesterbrogade først er nået, gælder det om at holde tungen lige i munden. Godtnok er der cykelsti stort set hele vejen ind til Rådhuspladsen, men det gælder om at være opmærksom, for både cyklister og fodgængere (og for den sags skyld bilister) har en tendens til ikke at se sig for. Hvert andet øjeblik kan en cykel eller bil stikke snuden frem fra en sidegade, eller vælge at skulle skarpt til højre mod samme sidegade.

Også bussernes passergerer der er nødsaget til at bruge cykelstien for at komme af og på, kan være noget af en prøvelse. Selvfølgelig skal jeg stoppe op og lade dem komme til, men når passagerer også pludselig hopper ud hvor de normalt skal ind, kan bremserne blive noget slidt.

Da jeg nærmede mig Rådhuspladsen blev jeg mødt af et noget anderledes syn. Midt på Rådhuspladsen står en kæmpemæssig hvid kugle flankeret af skurvogneligende kasser, under opbygning til diverse installationer og udstillinger af miljørigtig energi, klima og meget andet.

Midt i det hele står  også årets juletræ med røde hjerter og i år med energirigtig belysning. Rundt om hele træet er opstillet opklodsede cykler forbipasserende kan hoppe på og levere strøm til julæetræets belysning. Mange prøvede og flere fik lys i lygterne. Der skulle vist alligevel noget til.

Overalt på byens pladser og torve er der optakt til topmødet. Langt størstedelen - så vidt jeg kunne bedømme – arrangeret af Hopenhagen. Lige idet jeg gik over Gammeltorv blev de sidste hak sat i en gigantisk isklump, så København i dette øjeblik også er befolket med en isbjørn, helt frit derude i kulden. Isbjørnen her er lavet som del af et projekt for isbjørne.

Om Coca Cola også er en del af denne sponsorering ved jeg ikke noget om, men jeg fik tanker om nordisk film, da jeg kiggede på både bjørnen og flasken ved dens fod :)

Jeg fik det jeg manglede og kørte hjemad igen. Det jeg ikke behøvede fik jeg også, da jeg stoppede ved en af de gode sushirestauranter på vesterbrogade og hjemførte aftenens menu.

Uhm jeg glæder mig :)