tirsdag den 29. december 2009

Sjove familierelationer


min mor og hendes forældre og søskende

Da min mor var 16 blev familien forøget med en lille efternøler. Det var vist ikke med den bedste vilje, men dengang i ‘60 var abort ikke en mulighed så lillebror kom til.

Der verserer historier om at min mormor, der var en lille slank dame på omkring 154, kunne gå i sit eget tøj næsten helt frem til fødslen i december, hvilket fik rygterne i omløb i den lille by. Tanker om ikke min mor var den der bragte skam over familien… etc… fik hurtigt ben at gå på.

Min lille onkel voksede op og blev allerede som 6-årig onkel til mine ældre kusiner, mens jeg kom til verden da han var 11.

Da jeg var lidt hurtigere til at få børn – han ventede til efter uddannelse og opbygning af hjemmet, endte det med at min førstefødte er to måneder ældre end hans af samme slags.

Vi hygger tit over tanken om at jeg har en fætter og kusine, der begge er jævnaldrende med mine egne unger og kommer også ind imellem til at kalde dem mine børns fætter og kusine – simpelthen fordi det er så meget nemmere i forklaringssituationer overfor andre.

I år var der kun fætter og kusinen til jul, mens mine egne var sammen med deres far. Det gjorde ikke julen ringere, og da barnefaderen er flyttet godt 20 km væk fra yndlingsonklen og hans familie, blev der endda mulighed for næsten to dage sammen allesammen, før vi tog hjem. En mulighed alle fire unger synes var helt i orden.

fætter og kusinekildekamp

Billedet af min unge fætter og kusine er taget da de i et enkelt ubevogtet øjeblik fandt sammen om en kildeleg. For nok er de søskende, men med teenagealderen truende, er de også som søskende er flest.

6 kommentarer:

  1. De kan sikkert få stor glæde af hinanden jeres børn :o)

    SvarSlet
  2. Fru E, det har de - når vi ses, for der en den hage at vi bor i hver sin ende af landet :)

    SvarSlet
  3. Det lyder fuldstændig som den rodede måde, min familie er skruet sammen på :)

    Sikke dejligt, I har haft det i julen.

    SvarSlet
  4. Hej Pernille, det lyder lidt bekendt:-) Min morbror er 1 år yngre end jeg og vi var altid sammen som børn, for nemheds skyld blev han min fætter, for ingen kunne forstå det andet. Vi har også børn i samme alder og jeg elsker at drille hans kone med at hun er min "gamle" tante. Vi er jævnaldrende:-) Synes du har en dejlig blog. Hilsen Connie

    SvarSlet
  5. Tusind tak Connie :)
    Det er sjovt med sådan nogen familieforbindelser. Min mors yngste moster er kun 5 år ældre end min mor - men der var så også 10 børn. Den der med den gamle tante, den griner vi også noget af :)

    SvarSlet