Sprøjteflaske

Faktisk er jeg overbevist om at jeg får en superhyggelig nytårsaften, sammen med en masse dejlige mennesker – jeg gider bare ikke. Jeg vil meget hellere krybe sammen i et hjørne sammen med min kæreste og bare hygge. Det der fest og ballade, fin mad af flere gange, champagne, krudt og høj musik – det er bare ikke mig.

Lige nu er jeg voldsomt misundelig på Anders, der skal til Asserbo med en kammerat i et sommerhus i de smukkeste omgivelser og bare hygge aftenen og natten væk.

Men i år har jeg børn, og da mine fantastiske kolleger også allesammen har børn og, en eller anden foreslog at holde nytåret sammen, slog jeg til og Emilie glæder sig. Elisabeth kommer nemlig og, Emilie er en rigtig partytøs, der glæder sig til en aften med mange mennesker, god mad, masser af fyrværkeri (jeg  har godtnok ikke købt noget – måske jeg lige skulle se om jeg kan få fat i en enkelt forkølet raket – bare for at glæde tøsebarnet…) og masser af mulighed for sjov.

Så selvfølgelig gør vi det, og det bliver superhyggeligt… er jeg sikker på.

Ungersvenden er endnu engang rykket et af de der syvmileskridt børn rykker med mellemrum. Han tager med i aften – for menuen trækker, men så forlader han os også. Han skal til fest og han skal have alkohol med (han skal også have sovepose og liggeunderlag med – gad vide hvornår vi ser ham igen?). Det er ikke første gang, men det er første gang en nytårsaften. Heldigvis gider han ikke rigtigt det der med krudtafbrænding, men for en sikkerheds skyld har vi lige haft snakken om alkohol kontra fyrværkeri – og jeg tror på ham. Samtidig er det også en smule beroligende at vide, der er forældre hjemme hos kammeraten og festen.

Tilbage til overskriften. Når så mange holder fest sammen, er der god mulighed for at dele opgaverne. Jeg står for desserten og gårsdagen blev brugt til fremstilling af flere forskellige slags chokolademouse og hindbærcoulis, lavet efter alle kunstens regler med reducering af saft til sirup, der senere blev most med.

Anders er ikke gammel kok for ingenting. Så han fik lige indskudt at det er nemmest at lave fine tynde streger coulis med en sprøjteflaske. Gårsdagens indkøbstur handlede derfor også om at finde en velegnet flaske til det formål.

Det var ikke sådan ligetil, og da ingen tomme flasker med netop det formål for øje dukkede op, endte jeg i stedet med en billig flaske dressing med sprøjtetop og skruelåg. Dressingen røg ud, flaske gjort ren og lynhurtigt havde jeg en ualmindelig fin flaske coulis med mulighed for tynde streger.

Nu er spørgsmålet hvor lille et hul jeg kan lave i låget, når aftenen når til opsætningen af desserten – i hvert fald er jeg klar.