Barcelona Knits Festival

 

Målet for turen var strikkefestivallen. Barcelona er en fantastisk by, og jeg er glad for at vi udvidede turen, så det ikke kun handlede om garn. Det ville have gjort turen lidt mindre spændende. 

Allerede fredag var vi ude i en lille garnbutik i den anden ende af byen og hente vores armbånd, så vi nemt kunne komme ind. Jeg er ikke sikker på, at det gjorde den store forskel, for der var masser af muligheder undervejs i festivallen, til at ombytte billetten til armbånd. Men det var rart at have det gjort. 

Vi måtte ikke få armbåndene med hjem og selv tage dem på, men de blev sat så løst, at vi nemt kunne tage dem af, gemme dem til dagen efter og slippe for følelsen om håndledet, som i min optik er fin at undvære. 

Vi havde købt billet til lørdag og besluttede at have god tid. Vi tog først hjemmefra klokken ti - samtidig med at dørene blev slået op. 

Barcelona Knits Festival bliver holdt i World Trade Center i Barcelona. Et stort kompleks ved havnen, eller i havnen. Jeg tror grunden under bygningen er en udvidelse af byen ud i havnen. Vi kunne snildt have gået, det tog tyve minutter, fra vi gik hjemmefra til vi stod foran bygningen. Ifølge Google både hvis vi gik og hvis vi tog en bus. Vi tog en bus. 

Mens vi gik ud mod centret i havnen, nåede vi at blive en smule i tvivl, om vi var på rette vej, Der var ingen skiltning der tyede på massevis af garn og garnglade damer. Tættere på fandt vi dem. De var der -alle de glade damer. Faktisk var jeg imponeret over mængden af glæde. Ingen sure miner, trods tæthed, tasker der kom i vejen eller den meget lidt plads, boderne imellem. Bare glæde og undskyldninger, der blev mødt med smil.

Barcelona Knits Festival er stort, og så alligevel. Der var så mange besøgende, at der var kø ind i de to haller, der rummede de mange boder. Der var ikke den store plads boderne imellem, og det var svært at komme rundt, uden at gå ind i hinanden. 

Måske jeg har misforstået det, måske skal det være trangt. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere plads, lidt større mulighed for at komme til og lidt mere plads til alle de mange strikkedamer, og -mænd, der mødte op. 

Og hold op som de mødte op. Vi hørte engelsk, fransk, svensk, amerikansk, sprog jeg er usikker på hvad var og masser af spansk. 

Vi havde ikke meldt os til workshops. Jeg kiggede dem igennem, men synes ikke der var nogen, jeg ikke kunne undvære. Der var adgang til en del foredrag, som vi kunne have gået til, men igen var der ikke noget, der tiltalte os. 

Jeg havde nok haft en forventning om at der ville være hyggelige steder at sætte sig og strikke. Det var der også, der var bare ikke rigtig plads, og de var ikke helt så hyggelige som forventet. Til gengæld var der fine spisemuligheder, og selvom det var tydeligt at vi gerne måtte blive færdige og gå igen, så andre kunne komme til, fik vi lov at sidde, så længe vi havde brug for. 

Vi kom efter oplevelsen, for at se det, og måske også tage noget med hjem. Det kan vi alt sammen krydse af. Det var en fin oplevelse, det var et kæmpe arrangement og glæden var fantastisk. 

Når det er sagt, så har jeg oplevet det nu, jeg har ikke behov for at tage ud til store strikkefestivaller rundt om i verden igen. Jeg synes ikke jeg så noget, der var bedre, større, smukkere eller andet end derhjemme. 

Der var masser af håndfarvet garn, men et eller andet sted synes jeg ikke der var noget nyt i forhold til de mindre danske festivaller. Jeg er stadig fortaler for Fiberfolk, som nok er mindre, men hvor jeg synes jeg ville kunne finde det samme. Hjemme er der også dybe farver, pastelfarver, meget speklet, mindre speklet, ensfarvet og mangefarvet. Jeg oplevede ikke en ny dyb tallerken. Jeg oplevede ikke noget, jeg ikke kunne have fået hjemme. 

Jeg havde en forventning om spindefibre. Jeg forestillede mig at det ville der være meget af, og det var det jeg gerne ville have med hjem. Jeg har en drøm om at spinde mønsterfarven til en Pressed flowers cardigan. Der var spindefibre, men jeg skulle lede efter dem, og udvalget var ikke fantastisk. Det kom nok lidt bag på mig.

Jeg er ikke ked af at jeg tog af sted og jeg kunne sikkert godt finde på at gøre det igen - om lang tid. Samtidig har jeg en følelse af, at nu har jeg været der. Som i været ude til et stort arrangement ude i verden.

Jeg står nok tilbage med følelsen af at: Ude godt, men hjemme bedst.

Til gengæld opstod et andet ønske. Vi talte nemlig med en dame, der arrangerer strikketure til Shetlandsøerne. Det kunne være spændende. Med den fart vi har på, kommer der nok til at gå en del år, før vi reelt begynder at planlæge sådan en tur. 

Jeg skal lige have pakket ordentligt ud og fundet en dag med dagslys, så skal jeg nok vise hvad der kom med hjem.