Grøn Festival

 

Det er efterhånden seks år siden skolens personale gav hånd på at give skolen og SFOen en grøn profil. I de år der er gået er vi afsindig langt. Vi bliver nævnt i grønne kredse og tidligere på året var femte klasse med til et arrangement om UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling) som eneste grundskole. Jeg synes faktisk godt vi kan klappe os selv på skuldrene. 

 

 

Også selvom vi i hverdagen ikke ser hor langt vi er nået, men i højere grad higer efter højere mål og glemmer det, vi allerede har opnået. Jeg tror i virkeligheden det er ret almindelig reaktion. At det vi har brugt tid på, og som er blevet en del af vores allesammens rygrad, ikke længere føles som noget vi har arbejdet hårdt på, men bare noget vi gør. 

Jeg kan ikke huske hvornår vi første gang slog dørene op til en grøn festival. De første gange gik det under navnet Folkemøde, men det havde en forkert klang, så derfor blev navnet ændret. 

I torsdags gjorde vi det igen. Alle klasser har arbejdet med noget bæredygtigt og grønt, som de viste frem og der alt mellem himmel og jord. Udefra kom biavlerforeningen, Teknisk forvaltning, vegetarforeningen, cykelforbundet og en hel masse andre, som jeg på ingen måde har styr på. 

Jeg havde nemlig ved evalueringen sidste år, uden at spørge, lovet at Klubben nok skulle stå for en grillbar, der havde et meget stramt udvalg, og som betød at ingen af os nåede rundt og kigge på alt det andet, der var at se. 

 

 

Vi var enige om at ud over de grillede pølser og økosodavandene, skulle der være et grønt alternativ. Det blev dhal - vi brugte Valdemarros opskrift - og længe var vi i tvivl om vi havde lavet nok, eller om vi overhovedet kom af med det.   

Det passede lige, vi løb tør, lige inden vi lukkede. Alligevel tænker vi at næste år skal vi bbnok have lidt mere. Til gengæld havde vi rigeligt med grillpølser, som nok kommer til at blive brugt i SFO, til sommerfest og når vi inviterer forældrene til grillfest lige inden sommerferien.

Sodavandene har jeg lavet en aftale med leverandøren om at vi kan levere tilbage. Derfor turde vi godt bestille rigeligt. Og rigeligt er vise det rigtige at kalde det. 

Sådan kan det være, når noget skal prøves af første gang. Næste år gør vi noget andet, får nye erfaringer, og med tiden får vi nok endnu mere styr på det - for vi er klar til det der med grill igen næste år. 

 

 

Det blev en lang uge, en lang torsdag og weekenden er tiltrængt. 

At torsdagen blev lang, handler ikke kun om festivalen, men mere om at det er os i Klubben der står for at sætte de store pavilloner op, og finde vimplerne frem og hænge dem frem og tilbage over skolegården. Vi er muligvis lidt egensidige her, men det er bare så meget nemmere, når vi gør det selv. Tre mand om at slå en palivion op er rigeligt, når flere forsøger at hjælpe bliver det noget rod. Det samme gælder vimplerne, som jeg syede for et par årtier siden, og som der kun kommer rod ud af at andre forsøger at hjælpe med. (De blev klippet i stykker det første år, de kom op - jeg var grædefærdig)

Jeg er ikke ked af at mandag er en lukkedag. Også selvom den nok skal buges sammen med Oscar i Zoo, frem for på grønsværen på Fælleden.