torsdag den 6. april 2023

Påske med fyld

 

Når man arbejder i skolesystemet starter påskeferien weekenden før påske. I år var det tiltrængt. Inden ferien for alvor startede, havde jeg tre aftaler i kalenderen i løbet af ugen. 

 

 

Sådan nogle aftaler kan hurtigt formere sig, og selvom der stadig er god plads til sove længe, vågne langsomt og nyde at dagene er fyldt med skønne aftaler og tid til strik, blev jeg alligevel pludselig lidt forpustet over alle de aftaler kalenderen byder på. 

For et par dage siden stod der Oscar på programmet, og i går brugte jeg dagen sammen med min søster. Det er længe siden vi har set hinanden sidst og der var super hyggeligt. Senere på måneden skal vi til konfirmation i familien og på lørdag  ses vi igen, når min mor laver middag og synes vi skal bruge dagen sammen. Det er godt at have noget at glæde sig til. 

 

 

I dag  gik turen mod Frederikssund og Bettina, som det om muligt er endnu længere tid siden jeg har set. Det har været en dejlig dag, og jeg kom hjem med tre nye aftaler, der inkluderer en hel weekend og strik ude blandt andre. Begge dele oplevelser, som vi tidligere har haft mange af, men som har været pakket væk og aldrig rigtig fundet frem igen. 

I morgen har Anders og  jeg en date på skolen. Der er nogle snegle, der skal fodres og en maskine eller to der har brug for hjælp. Jeg overvejer at begynde en forberedelse af næste års undervisning, hvor jeg får brug for at kunne vise frem og samtidig skal overveje hvordan det skal gribes an. 

Noget skal jeg vel lave, mens Anders kigger på savtakker og klinger.

Jeg kunne også øve mig på at slibe stemmejern.

 

 

Jo, jo jeg har ferie, men det er altså ret hyggeligt at gå helt alene rundt i sløjdværkstedet i ferietid.  

Der er stadig dage tilbage at holde fri og ferie i. 

Og ude kæmper Snemand Frost og Frøken Tø for alvor om vejret. Jeg har en oplevelse af at solen har valgt side, og inden længe får vi udfaldet af slaget at se.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar