mandag den 10. april 2023

Brynjur

 

Ude foran Hallgrimskirken I Reykjavik stod en flok mænd - med og uden brynje. Jeg så dem flere gange, men det var først da vi nåede ind i kirken, for at se udsigten fra tårnet, jeg fik kigget nærmere på dem. 

 



 

Værket er lavet af Steinunn Þórarinsdóttir. Ideen fik hun tilbage i 2013, da hun besøgte Metropolitan Museum of Art i New York. Hun boede på det tidspunkt i New York og var gentagne gange på museet.

Hun blev fascineret af museets samling af rustninge og oplægget til værket, der handler om magt, vold og brutalitet tog form. Det endte i et samarbejde med Metropolitan, hvorfra hun fik lov at låne, eller der var nok nogen fra museet involveret, og 3D-scanne tre af de mest værdifulde middelalderlige rustninge.






Rustningene er alle fra midt i femtenhundredetallet, en tysk, en engelsk og en italiensk, der tydeliggør forskellene i datidens beskyttelse. 

Scanningerne blev brugt til at skabe figurerne, der sætvis står over for hinanden, en figur med rustning, en figur blottet og uden beskyttelse. Figurerne er aluminium og står sætvis helt ens over for hinanden. 

Installationen kan ikke ses som krig i den gængse forstand, men også som et symbol på den krig, der på det tidspunkt den blev stillet op - for omkring halvandet år siden - blev udspillet verden over i form virus mod menneskeheden. 

 




 

En sjov lille detalje ved figurerne er, at det er kunstnerens søn, der har stået model til de tre sæt figurer.

 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar