Masker på en søndag - Uge 13

 

Ugen kort:

• Vi pustede æg, farvede med løgskaller og rødbede og brugte indmaden til arme riddere. Pigerne synes det var fantastisk og rødbede farver pænt på æg.
• I Håndværk og Design tog vi nye midler i brug, til en klasse der har brug for mere rammesætning end det er nemt i et fag, der kræver at man ikke sidder stille hele tiden. 
• Vi bagte pandekager over bål.
• Oscar og Daniel kom, spiste og hyggede inden de tog hjem igen. 
• BUPL samlede over 2000 tillidsvalgte til en dag i organisationens navn. 
• Den spæde start på næste års fagfordeling stod sin prøve, og det ser ud som om jeg får flere timer i HDS næste år. 
• Årets MUSsamtale er afholdt. Det var en time med gode snakke. 
• Vi kogte bolsjer og hyggede en torsdag aften. 
• Køleskabet er tømt, klubben lukket og påskeferien en realitet.
• Lørdag stod der Sille og Rose på programmet. Rose mente godt at Sille kunne gå, så Pernille kunne passe. 
• Ugens vask hænger til tørre. 

 

 

 

Læse: 

Femte del i serien om Nora Sand er en ubehagelig historie om misbrug af børn blandt samfundets top. 

Skal det lykkes Nora at få det hele ud i det åbne og hvem kan hun stole på. 

Andreas findes stadig, men det er kompliceret. 

Jeg er færdig lige om lidt. 

 

Hækle:

Det er efterhånden fem år siden jeg startede på det tæppe, som jeg dengang vidste skulle tage mange år at gøre færdig. 

Tæppet er hæklet af rester fra strømper jeg har strikket. Rester af håndfarvet garn, og det er ikke alle rester der får lov at være med. 

Når resterne først skal produceres, når jeg gerne vil lade nye farver indgå stille og roligt, og når jeg ha et ønske om at de enkelte farver gerne må brede sig over et længere stykke, skal det tage tid at blive færdig. 

Jeg hæklede en del sidste år, men mistede dampen undervejs. Nu har fundet det frem igen, har hæklet en flok rækker næsten hver søndag og kan konstatere at jeg tre måneder inde i året har tilføjet mere end femten centimeter. Ikke meget i forhold til et helt tæppe, men mere end nogle år. 

Da jeg fandt tæppet frem i starten af året, var jeg nået præcis halvvejs. Halvvejs er et godt mål, der er hele tiden mindre og mindre tilbage. 

Jeg hækler oldemorstriber og føjer garnerne sammen med  magiske knuder. For at sikre at knuderne ikke går op igen, får de en klat tekstillim. Det har jeg set hos The Crazy Sock Lady, og selvom knuderne bliver en smule hårde, tror jeg på at en endelig kant vil skjule det. 

Det er nyt at jeg tilføjer lim. Men det føles som en god ide.

Det bliver spændende, hvor langt jeg når i år.