Discgolf i Valbyparken

 

Min mor ringede i tirsdags. Vi havde lige afleveret Oscar, var en smule matte efter en hel dag i Zoo og på vej  hjem. På spørgsmålet om vi skulle noget lørdag, kunne vi begge benægte og inden vi så os om havde vi en aftale om middag og familiehygge. 

 

 

Det var vist min søster og Victoria, der opdagede discgolf, og siden har spillet en del. Ingen af dem føler sig særlig gode, men de har det sjovt og det er vel egentlig det vigtigste. Min mor har taget opfordringen op, og spiller gerne med. Nu synes hun vi alle skulle ud og spille, og med et håb om at kunne lokke Anders, der blev indfriet, var der ikke et øje tørt.

Vi mødtes hos min mor, hvor maden blev spist. Vi havde god tid, inden det blev tid at komme videre. 

Emilie og jeg cyklede. Det var ellers lige før det ikke var lykkes, for slangen i hendes forhjul satte ud den anden dag, og med påske og lukketider, var det ikke nemt at finde en ny. Heldigvis er der åbent alle steder lørdag, så jeg  cyklede efter slange, og Emilie trak mod Centret, hvor der er trykluft, til at fylde den med. 

Anders vil hellere med tog end bus, og valgte at gå lidt længere, mens resten fandt en bus. Vi mødtes ved tee nummer et på discgolfbanerne i Valby Parken. 

 

 

Min søster og Victoria har længe ment at Anders garanteret kan lære dem noget om at kaste, og lige så sikkert ville være rigtig god til spillet. Anders mente at det ikke kunne være så meget anderledes end kast med frisbees, kastestjerne eller askebægre, men også at han nok ville være lidt rusten - det er alligevel længe siden han kastede med ting, der kan flyve. 

Og som det tit sker, synes alle han var mægtig god og var også tit den nåede kurven med færrest kast, mens han selv på ingen måde var tilfreds og ikke synes han havde helt styr på hvordan discen skal kastes  for att opnå et ønsket resultat. Så  må han jo prøve igen. 

Jeg er ikke specielt imponeret af discgolf. Jeg kan godt se det er sjovt, jeg vil bare hellere lade være. I stedet havde jeg medbragt håndtenen og fik spundet en hel del, mens jeg fulgte holdet rundt på banen. 

 

 

Atten kurve senere kunne flere mærke muskler, der ikke bliver brugt så tit, vi satte os på en bænk og snakkede lidt, inden vi for alvor pakkede sammen og forlod parken på samme måde, som vi var ankommet.

Det var en hyggelig dag, og der er bestemt basis for at gøre det til en tradition, som min mor gerne vil. 

Her dagen derpå klager Emilie over smerter i skuldermusklerne, mens Anders kan mærke det i underarmen og de muskler, der er brugt til at holde og give slip med.