Masker på en søndag - Uge 15

 

Ugen kort:

• Påsken sluttede og hverdagen startede igen. 
• Sneglene blev fodret en sidste gang i ferien. En drejet bøtte der aldrig blev færdig, gjorde mig en erfaring rigere og vognen med ting til bålet kunne stå klar til tirsdag.
• Vi lavede popcorn over bål, og er vilde med hvordan vi gennem et halvt år, måske længere, har formået at ændre hele setuppet for det at lave bål til noget der har givet grobund til mange pædagogiske overvejelser og stadig gør det. 
• Vi har efterhånden flere børn, der kan tænde et bål, formår at svinge en økse og ikke bare kommer for at få et eller andet serveret.
• Jeg har lavet to kæmpe kasettebånd af papkasser, mens Louise har kreeret en professor-terning. 
• Jeg har gjort mig en del overvejelser om hvordan vi så ud dengang og hvad jeg har lyst til at have på igen. 
• Anders startede arbejde efter alt for længe uden. Det er godt og han er glad. Og træt!
• Både det ekstraordinære skolebestyrelsesmøde og dialogmødet for alle kommunens skolebestyrelser kom til at handle om et enkelt, men vigtigt, punkt. 
• 5Y skulle på Nationalmuseet og høre om middelalderen. Jeg fik fornøjelsen af at komme med, og kunne konstateret at jeg har rimelig styr på historien og ikke lærte nyt.
• Mens ugens personalemøde kunne have været mere spændende, havde vi et rigtig godt triomøde, med gode snakke. 
• Tirsdag var Oscar og Daniel forbi til middag, leg og hygge. I weekenden var Oscar her alene. Emilie brugte lørdag i legeland sammen med den anden faster, mens jeg havde fornøjelsen søndag. Vi tog ind og legede med Rose.
• Jeg kunne aflevere ham i en hel ny lejlighed i et hel nyt hus med et helt nyt værelse kun til ham. Det var stort og barnet var overlykkelig. 

 

 

Læse: 

Det der startede som et mord er nu fordoblet. Morderen er ikke umiddelbart inden for rækkevidde, men der er mere end en fra persongalleriet, der virker lidt mistænkelige. 

Jeppe Kørner har ondt i livet, hans kollega Anette Werner kører bare på. Jeg tror de er et bedre makkerpar end de selv vil være ved, mens de er ved at gå hinanden på nerverne. 

Krokodillevogteren er Katrine Engbergs debutroman, og det kan måske godt mærkes. Jeg har den næste i rækken liggende og glæder mig allerede til at se hvor historien bærer hen. Jeg skal selvfølgelig  først have læst den her færdig. 

 

Strikke:

Jeg har rigelig med strømper og nærmest ikke plads til dem. Anders og Emilie, derimod, kunne begge godt bruge flere par. Mens Anders er begyndt at slide sine i stykker, ønsker Emilie bare flere. 

Mellem mit lager af strømpegarn ligger flere fed øremærket de to, så jeg tænker at de mange kommende par strømper godt kan gå den vej. 

Derfor slog jeg op til The Undiscovered Country af Claire Ellen til Anders. Jeg strikker i Trip fra Cleo Garn i farven Hades. garnet er lidt tykkere end det gængse strømpegarn, altså strikker jeg skaftet en smule kortere end Anders helst vil have - der skal jo gerne være nok til to hele strømper. 

Jeg synes de bliver fine.