Faktal

 

Jeg troede det skulle tage længere tid, men knap halvanden måned, og jeg har en bunke garn, det klør en lille smule efter at bruge. 

 

 

Julekalenderulden fra Dornroeschenskeller i Tyskland, som jeg købte via Etsy er spundet. Det vil sige, jeg har ikke spundet det hele, men en stor del. 

Ulden af det lækre bløde FalklandsMerino var en fryd at spinde med, og det har været så hyggeligt at sidde med. Det var mit første forsøg med køb af en julekalender. Jeg har byttet både som barn og ung og gør det stadig i adventssammenhænge med Emilie, men jeg har aldrig købt en kalender (chokoladekalendre tæller ikke). 

De mange kalendre med minifed og smukke garner er superhyggelige at se andre pakke op i vlogmas eller hvor sådan noget bliver vist frem, men jeg har aldrig haft lyst til selv at købe. Jeg har simpelthen ikke forstået minifed, og ved ikke hvad jeg skal bruge dem til.

Men fibre til at spinde. Det har jeg også set, og været lidt misundelig over. Da jeg helt tilbage i august fald over den her, der ovenikøbet var farvet efter et billede, slog jeg til og det var så skønt at kunne åbne en lille bid hver dag i december. Skønt nok til at jeg allerede har sikret mig endnu en fibersag til dette års jul  der er lang tid til. 

Jeg havde ikke lyst til at spinde i løbet af december. Dels ville jeg gerne se det hele inden jeg begyndte at dele op og gøre ved, dels havde jeg travlt med alt muligt andet. Jeg vidste at fibrene var farvet i et langt bånd, som derefter var delt i fireogtyve dele. Altså vidste jeg også at farveforløbet ville være fortløbende og formentlig egne sig til en fraktalspinding.

 

 

Det synes jeg det gjorde. Og hoppede derfor også på fraktalspindingen, da jeg endelig startede rokken op. 

Dele af båndet var orange. De dele har jeg valgt fra og gemt til et senere spind. Jeg er ikke specielt vild med orange og var også bange for et alt for mudret indtryk, hvis jeg havde det med. Anders derimod kan rigtig godt lide både brun og orange. Derfor gemmer jeg alle de små bidder af orange og brunlige fibre, for engang med tiden at have nok til spinde ham en hel sweater. Der går nok et stykke tid. 

Nå! Men nu er det altså færdigt. Der er rigeligt til en hel sweater kun i håndspind, men jeg har mest lyst til at bruge det til en Shifty af Andrea Mowry i en noget modereret udgave sammen med en mørk grøn kommerciel uld jeg har liggende. Det tror jeg kan blive flot. 

Jeg er i hvert fald nødt til at lave en prøve.

 

 

Materialer: Julekalender fra Dornroeschenkeller i Tyskland. Kalenderen indeholdt 500 gram Falklandsuld farvet efter et billede. Farverne var mest grømme og blå tilsat en smule lyserød og orange. Jeg fjernede de orange dele og har gemt dem til senere og endte med at spinde godt 420 gram uld. 

Jeg spandt mod et tre-trådet garn, hvilket betyder at enkelttrådene fra tre spoler bliver tvundet sammen til slut. Den ene spole løber altid tør før de andre. Jeg gemmer overskuddet til et senere CrazySkein, foreløbig har jeg omkring 100 gram små stykker singles. Jeg tænker der skal mere til, så jeg kan ende med noget sjovt, der kan blive til noget.

Her lagde jeg 19 gram til side og endte med 421 gram garn fordelt på godt 1130 meter, hvilket giver et garn med cirka 281 meter pr 100 gram.

 

Forberedelse: Fraktalspinding betyder at farveforløbet hen over uldbåndet spindes i forskellige længder og blandes sammen, når enkelttrådene tvindes til det færdige garn. 

Jeg ville have et tretrådet garn, og delte derfor hver af de daglige rationer af uld i tre dele på langs af uldbåndet.Samtidig beholdt jeg ulden i de enkelte daglige indpakninger, så jeg havde styr på rækkefølgen og bandt en løs knude i den ene af uldbåndet, jeg skulle starte med at spinde, så jeg sikrede den rigtige retning.

Jeg endte også ud med at sætte numre på de enkelte ulddunter fra 1 til 24 på de enkelte gennemspindinger af farveforløbet, fordi det blev nemmere at overskue. 

Den første del af de tre dele spandt jeg fra ende til anden, uden at gøre mere ved. Det betød lange farveforløb, der ikke blev gentaget.

Den anden del - og dermed også den anden tråd - delte jeg endnu en gang inden jeg spandt rækkefølgen to gange og fik kortere farveforløb. 

Den tredje del delte jeg i fire dele, spandt rækkefølgen fire gange efter hinanden og endte med meget korte farveforløb. 

Jeg gjorde ikke mere inden jeg spandt.

Spinding og tvinding: Sidste gang jeg spandt øvede jeg mig i at trække fibrene bagud (backwards drawing) jeg ved ikke hvad det hedder på dansk. Goto metoden er oftest forlæns, når man er ny ud i spinding. 

Denne gang startede jeg med at trække forlæns, men inden der var gået mange sekunder bevægede mine hænder og arme sig automatisk baglæns. Det føltes mere intuitivt. jeg oplevede kun at jeg trækker forlæns, når jeg sætter nye fibre til eller der på en eller anden måde er er filtre eller knuder i ulden. 

Jeg spinder i en stol med armlæn. Det er ikke optimalt, når man trækker bagud. Jeg fandt ikke en anden stol, men forstår pludselig meget bedre hvorfor spindestole er sådan nogle uden armlæn og meget smalle ryglæn - der skal være plads til bevægelse. 

Jeg spandt garnet i Z-retning - hjulet drejer i urets retning og tvandt det i S-retning - hjulet drejer mod uret.

Den lille rok har to indstillinger i forhold til hastighed. Jeg har den som udgangspunkt stående i en hurtigste mulighed. Det ændrede jeg ikke på. 

 

Efterbehandling: Jeg skyllede garnet op, krammede vandet ud og hængte det til tørre. Normalt ville jeg slynge det ud over kanten af altanen, men vi er uvenner med altandøren og jeg gad ikke gå ned, så det sprang jeg over.,

Det færdige garn har blomstret vildt efter at være blevet skyllet op. 

Resultat: Det færdige garn er blødt og lækkert. Som mine spundne garner oftest er, er det ikke et garn med afsindig maget slidstyrke, eller tæthed i tvindingen/spindingen.

Jeg tænker det kommer til at fnugge en del. Det gør mit håndspind. 

På den anden side er jeg ikke sikker på, jeg vil have det meget anderledes.

 Falklandsmerino er meget blødt, så det var forventet. 

Vil du se flere billeder kan de findes på Ravelry.