For længe siden, en gang sidste år, sad jeg hjemme hos Sille og Rose og strikkede på et par strømper. Rose syntes det var mærkeligt at jeg altid strikker og ville i øvrigt også gerne have et par strømper.
Okey tænkte jeg, og var i lang tid i tvivl om størrelse og antallet af masker. Og glemte igen og igen at spørge.
Rose bruger cirka en størrelse 30. Kunne Sille fortælle.
Og så var der ligesom ikke flere grunde til ikke at strikke hende et par strømper.
Hun fik dem i går. Havde glemt alt om ønsket, men ville gerne have dem.
Design: Strømper, ganske efter gammel skik og tilsat flæsen fra Skywalker Socks.
Garn: Rester fra lageret i lyserød.
Selve strømpen er Rødbedesuppe fra It's Yarn, hælen er Heather 4 fra By Killerich.
Flæserne er to tråde Sandnes Silk Mohair. En meget pink og en gammel rosa.
Hele parret vejer tilsammen 41 gram.
Pinde: Strømperne er strikket på 2,25, flæserne 3 mm.
Størrelse: Ca størrelse 30 - jeg slog 52 masker op.
Bemærkninger: Jeg strikkede et par strømper med en Fish Lips Kiss Heel og en båndtå. Jeg tilføjede to omgange vrang inden hælen med 7 omgange imellem til at strikke flæserne i.
Jeg strikkede 40 omgange fod, efter hælen, inden tåen. Det ser ud tril at passe fint.
Jeg samlede 102 masker op til flæserne og strikkede efter flæsen på Sky Walker Socks.
Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar