Rulletrapper

 

Jeg hentede Oscar til overnatning i går, og kom hjem med endnu en udgave af Sonic. 

Det stærke løbende pindsvin  er åbenbart i høj kurs for øjeblikket, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at den stakkels pædagog der malede blå ansigter første gang, efterhånden må være lidt træt af det.

 

 

Vi stoppede i centret for at købe ind til madpakken. Sidste gang var han ikke tilfreds med udvalget, så jeg tænkte at det var bedre han selv bestemte. Vi kom hjem med agurk, en banan der skulle være hel, remoulade, ristede løg, rugbrød og et par andre fornødenheder. 

Ude foran Føtex kører er det par meget høje rullende trapper - hvis det hedder trapper, når der ikke er trin - som Oscar mente han lige skulle op og ned ad. Jeg blev ved vognen og ventede, mens han mosede op, overvejede hvilken han skulle ned ad, endte med den nedadgående og straks bekendtgjorde at han lige skulle prøve dem den anden vej.

Der var ingen på trapperne, så jeg tænkte at det var okey, og blev sekundet efter enig med mig selv om at opgaven ganske sikkert brændte en hel del energi af. 

 

 

 

Han startede med at gå, og nåede ingen vegne. Så småløb han, nåede længere frem og holdt pause længe nok til at konstatere måtte han lægge kræfter i. Så det gjorde han. Det var lettere ned, også med indlagte pauser. 

Helt nede, mente han også at den rullende befordring mod kælderen og op igen skulle prøves af. Og så mente jeg vi skulle hjem.

Det synes han måske i virkeligheden var en meget god ide. Han beklagede sig i hvert fald ikke. Faktisk ville han gerne helt op og sidde i vognen, i stedet for at hænge på en af siderne. 

Der var nok noget med den der brænde-energi-af...

 

Som bonusinfo, sidder den blå ansigtsmaling ret godt fast - selv med et bad som hjælp.