mandag den 20. marts 2023

Spind på en søndag - Uge 11

 

Så gik der endnu en uge.

Ugen kort:

  • Skolebestyrelsen holdt et udvidet, ganske fornuftigt møde. Nu med ny formand. 
  • Oscar dukkede op fra trapperne med blåt ansigt og fortalte at det var ansigtsmaling, og han var Sonic. 
  • Endnu et udvidet møde med gode takter, betød at personalemødet måtte rykkes lidt. Heldigvis ikke meget, og der var ingen sure miner over at vente ti minutter på at starte. 
  • For at blive ved møderne nåede jeg et par stykker mere i løbet af ugen. Møder der gav godt på videnskontoen. 
  • Lærerne valgte nu AMR, jeg fik den betroede stilling som stemmeoptæller.
  • I Hobby er der stadig gang i filtenålene - nu også med et part drenge. 
  • Vi planlægger Grøn Festival, jeg har fået kontakt til en leverandør af drikkevarer, der gerne vil tilbagetage det vi ikke får afsat og en ide udviklede sig, så Berit og jeg har påtaget os opgaven at vaske al glemmetøjet, så det kan sættes til salg. 
  • Efter al for lang tid var jeg på Frederiksberg og lege med Sille og Rose. 

 






 

Læse: 

Jeg er nået til fjerde del  i serien om Nora Sand. En mand er myrdet på en temmelig brutal og ubehagelig måde. Nora har mødt en journalist, der hører til i byen, hvor manden er myrdet og hjemme i Danmark er magasinet hun arbejder for økonomisk ustabilt. Det er ikke nemt at arbejde med. 

Er det terror, eller noget helt andet - det er endnu ikke til at vide. 

 

 Spinde:

Sidste år købte jeg en julekalender til mig selv. (jeg købte faktisk to - forskellige - men begge spindefibre). Jeg har aldrig nogensinde købt en færdig julekalender til mig selv før. 

Da jeg var barn lavede en veninden og jeg julekalendre til hinanden flere år i træk. Budgettet lå på omkring tyve kroner, så det var meget små ting, eller en enkelt vingummi.    

Efter næsten et halvt år, kører rokken igen. Jeg er gået i gang med at spinde julekalenderen. 

Den består af et langt bånd, der er farvet i et langt forløb, og derefter delt i fire og tyve dele. Jeg spinder faktalspinding, og satser på et tretrådet garn. Jeg forestillede mig at det ville tage mindst tre måneder at komme gennem de næsten femhundrede gram uld, men efter fjorten dage er jeg godt i gang med anden tredjedel af ulden. 

Når jeg siger næsten femhundrede gram, er det fordi jeg har taget noget af det fra, Der var et par stykker af ulden der indehold orange pletter. Jeg er ikke særlig vild med orange, men det er Anders. 

Lige nu gemmer jeg alle de orange og brune stumper spindefibre jeg har, og en eller anden da er der nok til at spinde et eller andet til Anders. Det tager nok nogle år....






Ingen kommentarer:

Send en kommentar