mandag den 20. marts 2023

Mandag eftermiddag

 

Vi kalder det pigeprojektet. den gode time vi bruger en gang om ugen sammen med en flok piger fra tredje klasse, som  har brug for hjælp til at skabe relationer og lære at sige til og fra.

Helt bevidst har vi flyttet os fra skolen. Turene frem og tilbage er superhyggelige, og mens de første gange i høj grad handlede om at give dem gode oplevelser sammen, er vi nu også nået til at snakke om det der er svært. 

De er faktisk rigtig gode til at sætte ord på, og selv fortælle hvad de har brug for at tale om. 

 

 

I dag besluttede vi at låne madkundskabslokalet, og lave minipizzaer til hele Klubben. For at  få en tur ud af det, havde jeg på forhånd været oppe med alt hvad vi skulle bruge, og havde derfor mulighed for at tage overtøj på og gå ud for at komme ind. 

Vi gik den lange tur rundt om skolen, bagom og op ad bagtrappen til køkkenet. Det var så sjovt. De havde så mange gode ideer til hvad de skulle. På vej op ad den lidt spooky bagtrappe, blev jeg spurgt om vi skulle i kælderen..

 

 

At de skulle lave mad, var et hit. At det skete i skolekøkkenet var endnu bedre - for hvad jeg fuldstændig havde overset var, at de aldrig har været i skolekøkkenet. Madkundskab starter i fjerde klasse, og de synes det var så spændende at være et sted på skolen, de aldrig før har været.

Mens pizzaerne bagte, var der tid til snak. De har så meget at sige, så mange ord der bobler ud af dem, at Louise til sidst måtte stoppe dem, så vi kunne komme tilbage til Klubben inden pizzaerne blev kolde. 

Denne gang gennem skolen, uden at skulle udenfor. 





 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar