fredag den 24. marts 2023

Popcorn over bål

 

I virkeligheden er jeg ikke specielt vild med bål, udeliv, kulde og regn, men på en grøn skole og i en grøn SFO, synes jeg bål er så vigtig en ingrediens at jeg er klar til bål tirsdag efter tirsdag.  

Og faktisk er det ret hyggeligt. 

 

 

I tirsdags lavede vi popcorn. Vi brugte en støbejernsgryde, og det virkede rigtig godt. Bare der er godt gang i bålet. Vi havde lige et moment, hvor bålet var ved at gå ud og det hele endte med at blive sort. 

I et forsøg på sjov, hældte vi blå farve ned til kernerne da vi startede ud. Håbet var blå popcorn. De blev ikke blå. Faktisk kunne se overhovedet ikke se farven nogen steder, hvilket var lidt mærkeligt, for den blå farve plejer at farve temmelig meget. 

 


 

Da børnene begyndte at spise popcornene, blev deres tunger blå, så et eller andet sted blev den blå farve af. 

Vi tænker den sad på ydersiden af kernerne, og når kernerne popper, folder de sig ud og farven ender derfor på indersiden af popcornene. 

Vi droppede den blå farve og poppede videre uden farve.

Det er ikke sidste gang vi laver popcorn. 

 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar