Da jeg nu var i gang med sokker til Anders, og det gik op for mig, hvor meget han har slidt de gamle, og jeg var i Netto og kom forbi grønt strømpegarn, var det meget nem at stoppe tre nøgler i kurven og strikke et par mere.
Jeg har før strikket af entrådet strømpegarn fra Netto, og jeg husker det noget mere blødt. Faktisk er det her en smule kradst. Anders er ligeglad, han er på ingen måde uldsart, og skyndte sig at tage dem i brug, da billederne var taget. Jeg tænker de har fundet en ny leverandør.
Jeg fulgte min egen opskrift, og nåede endda undervejs at stoppe sokkerne i tasken, og bruge dem til mødestrik. Det var muligvis en fejl. Når jeg strikker sokker (i min optik er tyk fodbeklædning sokker, mens de tyndere af slagsen er strømper.) bruger jeg strømpepinde.
Strømpepinde kan godt larme en smule, så det krævede lidt mere koncentration at manøvrere pindene, så jeg ikke generede resten af mødedeltagerne.
Hjemme igen stoppede jeg noget andet i tasken og strikkede færdig i sofaen, hvor jeg ikke generer nogen.
Design: Sokker til Anders, som jeg har strikket dem gennem efterhånden en del år.
Garn: Uld og Polyamid fra Yarn &Friends - Åbenbart Nettos nuværende garnfirma.
Der står ikke noget farvenummer på banderolen, men det var grønt i flere nuancer.
Jeg strikker med to tråde og endte med at bruge 120 gram.
Pinde: Jeg strikker sokker til Anders på 4 mm strømpepinde.
Størrelse: Anders kan godt lide at skaftet går et godt stykke op ad benet og hans størrelse 477 fod, skal gerne dækkes helt.
Bemærkninger: Jeg strikkede sokkerne efter samme opskift som de blå.
Af en eller anden grund kunne jeg ikke finde ud af at tælle, så hælflappen blev 9 retriller dyb, i stedet for 10. Jeg nåede at opdage det, så begge sokker blev ens.
Der er ikke den store forskel at se, når de sidder på foden. Jeg tror faktisk ikke Anders har opdaget det.
Du kan se flere billeder af sokkerne på Ravelry.
Sokker og strømpepinde hører bare sammen. Mine træpinde er pænt lydløse. Bare jeg kunne strikke lige så hurtigt som dig, for de er jo flotte. Grønt er altid godt.
SvarSletJeg synes mine træpinde larmer :) Det er sjovt, mens jeg helt klart strikker sokker på strømpepinde, vil jeg helst have en rundpind og magic loop til strømper. Og tak :)
SletDe er fine - og det er en god forklaring på sokker og strømper.
SvarSletTak :)
Slet