Nå, men min cykel punkterede. Måske vidste jeg godt det ville ske. Måske havde jeg set at dækket er slidt, begynder at sprække og trænger til at blive skiftet. Måske er det ret betydende i forhold til at passe på slangen.
Jeg lod cyklen stå hjemme et par dage. Først fordi jeg kom for sent ud af døren, til at gøre noget ved det, dagen efter fordi jeg skulle møde tidligere end cykelsmeden åbnede.
Fredag afleverede jeg den. Og lånte en blå cykel, der som alle lånecykler er forfærdelig at køre på. Nok mest fordi det ikke er min egen, at jeg ikke er vant til den. Og så fordi den betyder en kørestilling der på længere sigt giver mig ondt i nakken. Som netop var derfor jeg valgte en cykel i bedstemorformat med opretsiddende kørestilling, dengang jeg sidst købte ny cykel.
Jeg tænker jeg overlever den blå cykel, til jeg får min egen igen. Og krydser fingre for der ikke går for lang tid. Jeg gider rigtig godt kunne hente den mandag, for den blå cykel har ikke anhængertræk til Oscars cykelvogn...
At jeg ikke cyklede betød et par dage på gåben. Ned til bussen. Det er rart at tage bussen til arbejde. På hjemvejen har jeg ikke travlt og gik hele vejen hjem den første dag. Jeg havde et enkelt stop undervejs, for at aftale et lokalelån til vores pigeprojekt.
Jeg kan godt lide gåturen hjem. Når vinteren er sådan en med rigtig meget sne, gør jeg det samme - tager bussen ud og går hjem. At gå hjem i tusmørket gennem masser af sne er så hyggeligt. Der har ikke været masser af sne denne vinter.
Dag to fik jeg et lift hjem. Det er heller ikke at foragte.
At gå betød at jeg fik tid til at stoppe op og forevige en lille flok forårsbebudere undervejs.
Med den blå cykel er der nu fart på igen. Også selvom jeg savner min egen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar