Skibshallerne Gilleleje Museum

 

Som alle de andre lejer langs den Sjællandske nordkyst, var Gilleleje i tidernes morgen et mindre fiskeleje. Siden blev det mondænt at tage til kysten i sommerferierne, priserne steg og i dag afspejles det tydeligt, når vi køber ind, at området ikke er uden midler.

Men fiskeriet fornægter sig ikke. Der er stadig en fiskerihavn (og en stor lystbådehavn) som jeg uforvarende fik forvildet mig hen til i går. Jeg kan godt lide fisk, men lugten af fiskerihavn er jeg ikke specielt tilhænger af.

Nærmest midt i byen ligger Skibshallerne, der fortæller historien om fiskerne i Gilleleje. Samme sted ligger Gilleleje museum, der fortæller historien om byen, om skolegang, om hverdagsliv og om de første sommergæster. 

Det er et lille undseeligt museum, som vi besøgte i formiddags. Til trods for størrelsen rummer museet mange spændende aspekter, vi brugte længere tid end vi have forudset, og måtte indrømme at være temmelig sultne da vi gik derfra. 

Museet er bygget op om en række gamle huse og bygninger, der med tiden - eller måske altid - er blevet en del af museet. vi startede i skolestuen med pulte fra den nedlagte Gilleleje Skole. Pulte i alle afskygninger stod på rad og række, mens udstoppede dyr stod på hylder i skabe og de gode gamle nedtrækskort var at finde bag katederet. 

Jeg havde engang en skolepult. Sådan en med plads til to elever, blækhus og mulighed for at åbne og gemme tavle og kridt under bordpladen. Jeg tror nok den blev reddet fra den lokale skole overfor min farmor og farfar, da den lukkede, eller skulle have nye møbler. Jeg synes den var skøn, men måtte opgive den under en flytning for længe, længe siden. Jeg erindrer tydeligt at jeg ikke var tilfreds med at min mor smed den ud.

Sådan et gensyn med skolepulte bliver altid lidt nostalgisk.

I en anden længe af hovedhuset er indrettet ferielejligheder for folk fra stenbroen. Små forhold, som nok har været temmelig eksotisk, når man var vandt til mursten og larmende naboer. De små  lejligheder står som de har set ud i halvtredserne og tredserne, og rummer meget mere end man lige tror. 

Længere henne står noget der ligner en lille skurvogn. I efterkrigsårene begyndte man at bygge sommerhuse i området, men restriktioner betød at man ikke bare måtte bruge træ til at bygge sommerhuse af. Man måtte til gengæld godt bygge et redskabsskur af træ, og efter sigende skulle den bygningssagkyndige, der synede det lille redskabsskur have sagt, at det var et af de mest solidt byggede redskabsskure han havde set, man skulle næsten tro det skulle bruges til sommerhus...

Vi tænker indmaden først er blevet sat ind efter synet. Trods størrelsen var der lige præcis plads til fire køjer og et meget lille køkken med plads til to stole om et lille bord. Familien der byggede huset boede i København i en lille toværelses lejlighed, bestod af to voksne og tre børn, og har ganske sikkert elsket deres lille feriebolig, som alt andet lige kunne mere end et telt.

Helt oppe ved vejen står en gammel ejendom, der sender tankerne til Frilandsmuseet og også er indrettet som der har set ud helt op til forrige århundredskifte. Jeg manglede information om hvordan huset har været brugt, og vi blev i tvivl om hvor mange der mon har beboet huset, der er ret stort, rummer mange værelser og snildt kunne havde været et tofamilieshus.

Først på vej ud, fandt vi en lille planche der fortalte at huset i sin tid blev bygget og beboet af bygherrens familie, senere blev der bygget til, en aftægtsafdeling lagt til og pludselig gav de mange værelser mening. Siden giftede en datter sig med en skomager, der indrettede skomagerværksted i en del af huset, der blev bygget mere til og da skomageren døde, ernærede enken sig som rullekone. 

Jeg er muligvis lidt nørdet, men jeg kan godt lide de gamle historier. 

I en gammel hal er der fundet plads til en udstilling om jødernes flugt mod Sverige først i 1943. Gilleleje blev et omdrejningspunkt og det viste sig at der både var gode tyskere (der vendte det blinde øje til, og endog hjalp) og mindre gode danskere. Udstillingen er faktisk ret spændende og har som hovedattraktion en jolle, der blev brugt under flugten. Desværre er der sindsyg meget tekst og ikke ret meget at se på, og det bliver hurtigt kedeligt. Det kunne sikkert gøres langt mere spændende, men koster sikkert også, og små museer har vist ikke de store midler. 

Midt i det hele ligger skibshallerne, en stor nybygget hal, der med plancher, billeder og udstyr viser fiskernes historie i et lille samfund, der levede af fisk. Vi brugte mest tid her, lærte nye begreber og så værktøj ingen af os havde helt styr på.

Der er flere både i hallerne. Gamle små joller, der har været rammen om levebrødet for hele familier. I den ene stod flere mindre trækasser. Min første indskydelse var madkasser, men tænkte videre at det nok var værktøjskasser. 

Adspurgt mente Anders jeg tog fejl. Det kunne ikke være madkasser - indtil vi gik rundt om båden, fandt et skilt og kunne konstatere at min første indskydelse var helt rigtig.

Der var andre spændende informationer i udstillingen. Fiskenet for eksempel - selvfølgelig startede  fiskekonerne med selv at spinde hørtråd, som blev bundet til net. Senere købte man bomuldstråd. En enkelt detalje blandt de mange, mange dele et fiskerliv indeholdt.