Masker på en søndag - Uge 27

 

Ugen kort:

• En uge i sommerhus gjorde godt.
• Der er hyggeligt i Gilleleje, også selvom daglige ture ind til byen ikke fik os langt omkring.
• Vi så bymuseet med skibshallerne og tog til Hundested og Sandskulpturfestivalen.
• Jeg kørte til stranden hver morgen og hoppede i det morgenkolde hav.
• Trods daglig lovning på regn, havde vi skønt vejr med en smule dryp og masser af sol.
• Hjemturen var våd.
• Jeg har købt fødselsdagsgave til Emilie, og vistnok lovet at vække hende med friskbagte boller.
• Endnu en omgang bomuldsrester er blevet til godt to meter vævet stof, der skal vaskes, klippes, syes og blive til små håndklæder.

Læse:

Sidste uge læste jeg Stenens Tid af Johan Ottosen, og var ikke rigtig imponeret. Jeg havde bog nummer to af tre med, og det viste sig godt, for i løbet af de sidste sider blev den rigtig spændende og bog nummer to (Apokalypsens engle) - der var noget tykkere end bog nummer et - slugte jeg i løbet af to dage. Den endte med en hel masse cliffhangers og lovning på en sidste bog i noget der skal være en trilogi. Den skulle efter sigende udgives efteråret 2020, men hverken forfatterens hjemmeside, saxo eller biblioteket kender den... 

Det viser sig udgivelsen af Antikaos er udskudt til september 2021. Jeg er ikke helt tilfreds!

I stedet har jeg kastet mig over Pandekagehuset af Carin Gerhardsen. Sproget irriterede mig voldsomt til at starte med, og jeg overvejede kort om det er en bog af ældre dato. Det er det ikke, og da jeg ikke havde andet at læse i, læste jeg videre.

Man kan åbenbart vende sig til et sprog, og selvom jeg stadig synes den er lidt irriterende at læse, er historien medrivende, jeg er underholdt og vender side efter side.

Det er en af den slags krimier hvor læseren kender morderen, og så er der alligevel aspekter som giver noget at tænke over, og måske er der mere bag end jeg er blevet indviet i.

Strikke:

Jeg strikker Strider Socks af Claire Ellen. De er en del af venskabet mellem Fellowship of the socks, og strømper nummer tre, af de ni, jeg strikker til Anders. Han har selv valgt, både strømperne og garnet, som jeg købte til ham, da Ladybug Yarns havde tilbud for et par uger siden. farven hedder Walk, og er meget Anders.

Der er stadig to fed garn tilbage, til flere strømper, han selv har købt, men det er slet ikke nok, hvis han skal have alle ni rejsedeltagere omformet til strømper.

Jeg havde strømperne med i sommerhus, havde nærmest lige slået op. Jeg synes egentlig ikke jeg strikkede vildt meget på dem, men mønstret var let memoreret og krævede ikke det store. Måske derfor er jeg halvvejs gennem ben nummer to.

Anders synes de er fine og glæder sig til at kunne tage mere end den ene strømpe på, som han nåede at prøve et par gange, for at være sikker på længden.

Det lille ringbrynjemønster på forsiden af strømpen er ikke nemt at måle efter. Jeg er bedre til længere mønstergentagelser, der tydeligt viser hvornår jeg er klar til tå på strømpe nummer to. For at hjælpe mig selv, har jeg sat en lille sikkerhedsnål for hver ti mønstergentagelser på strømpe nummer et, og bruger dem som målebånd for strømpe nummer to.