Vi startede dagen med en tur til stranden. Ifølge beskrivelsen af huset vi har lejet, ligger det sekshundrede meter fra standen. Jeg ved ikke hvem der har målt, men vedkommende har nok været en smule optimistisk - der er snarere dobbelt så langt.
Ikke at det gør os noget.
Jeg har cykel med, så indkøb kan transporteres, og da vi vidste at vi skulle videre mod Gilleleje og mulighederne for proviantering, kørte jeg i forvejen. Strandene langs Nordsjælland er ikke kendte for fint sand, men masser af sten.
Stranden ved Tinkerup har både sten og sand i den helt rette blanding, der betyder at der nok ligger sten, men ikke så de er i vejen. Jeg nåede både i og under vandet, mens Anders nøjedes med at soppe. Tanken om en morgendukkert ligger lige for, nu får vi se om den er lige så indbydende i morgen når jeg vågner.
Ingen af os er strandløver, og da vi begge var blevet våde, og jeg havde nået et par omgange på den medbragte strømpe, begav vi os videre.
Anders valgte at gå langs stranden - og konstaterede at de første hunderede meter egnede sig fint, mens resten af vejen var knap så befordringsvenlig.
Jeg valgte den højereliggende cykelrute 47 langs kysten og fik ud over en skøn tur mod byen, et god udsyn over vand mod Sverige, der i dag viste sig fra den smukkeste side.
Fremme i Gilleleje var vi byen rundt, fyldte cykelkurven med fornødenheder, inden jeg cyklede tilbage og Anders tog turen til fods.
Vi nåede hjem inden tordenen satte ind. Det lød som regn, det lignede regn, men der skulle gå mange timer inden vi så vand fra oven, og slet ikke i mængder der kunne flytte lidt på den tunge luft.
Må man ønske regn i nat?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar