søndag den 4. juli 2021

Masker på en søndag - Uge 26

 

Ugen kort:

  • Feriens første uge er slut. 
  • Jeg har ikke lavet så meget af det jeg troede jeg skulle, men så har jeg lavet så meget andet.
  • Oscar og far var forbi til mad tirsdag. 
  • Oscar var ikke helt tilfreds med de grønne pandekager, da det viste sig der ikke var sukker til.
  • Grønne pandekager var ellers ret spændende.
  • Emilie og jeg nåede at se Marcoeffekten i den lokale biograf inden den blev taget ned. 
  • Vi synes begge den var god, og synes også det var lidt mærkeligt at se Anders Mattesen i jakkesæt og utjekket hår.
  • Jeg mødtes med strikkedamerne i Glostrup til første fysiske møde i noget der føltes som årevis.
  • Det var skønt.
  • Tøsehygge i Lottes have med de kollegiale tøser var superhyggeligt.
  • Jeg fik Anders til at hente mig, og lokkede med Peters rom.
  • Det blev et par superhyggelige ekstra timer, inden vi gik hjemad.
  • Emilie nåede at blive urolig. 
  • Emile passede Oscar mens forældrene var i teatret. Sådan en omgang pasning involverer hele familien.
  • Jeg er færdigvaccineret og har mindre ondt i armen end efter første stik.
  • Ellers ingen bivirkninger.
  • I dag er det tre år siden min far døde. Han dukker stadig tit op, og giver gode råd om alt fra håndværk til historielæsning. 
  • Vi er taget hjemmefra en uges tid og er havnet i et sommerhus lige uden for Gilleleje med udsigt til marker og fuglefløjt.
  • Vi har lejet det sjoveste sommerhus, der mest af alt ligner et forlagt tag, men rummer masser af lys.
  • Et par kilometer hver vej ind til Gilleleje efter indkøb til aftens- og morgenmad indkasserede en vabel under fodballen...


'







Læse:

Historien om stenen under gulvet i Frue Kirke i Aarhus udvikler sig. Længe synes historien om et mord og polonium at være førende. Nu er jeg lidt i tvivl og venter mest på at de to historier slynges sammen. 

Jeg er usikker på om det sker. 

Det er stadig en lidt mærkelig forvirrende historie, som jeg er usikker op om jeg synes om.

Jeg har alligevel taget efterfølgeren med på ferie...


Strikke:

Planen om mere flerfarvestrik er ikke glemt. Jeg har kig på flere opskrifter, men jeg er sådan indrettet at jeg strikker hellere efter lyst end fastlagte planer. Dermed bliver planer hellere vejledende og bingoplader og andre indretninger til fastlæggelse bliver aldrig en del af mit strikkeliv. Til gengæld kan jeg godt lidt at bruge de hashtags der passer ind i det jeg tilfældigvis strikker. 

Og nu strikker jeg altså flerfarvestrik. 

Jeg strikker Reed fra Strands of Joy. Jeg havde rester af et håndspundet projekt og siden jeg strikkede Laurel, har det givet mening at bruge det lidt kradse uld, der har stået på hylden i en evighed (og bliver blødt i vask) sammen med håndspundet garn til cardigans. 

Foreløbig er jeg ikke nået langt. Slog op i går, så jeg havde noget at tage med på ferie. Strikkefastheden er selvfølgelig helt ude af trit, så der er regnet og regnet lidt igen, der blev startet et par gange, og jeg tror den er der nu.

Faktisk har jeg slet ikke taget opskriften med, kun en kopi af  flerfarvestrikken. Resten bliver alligevel fundet på undervejs.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar