Solnedgang

 

Sommerhusferiens sidste dag (der er heldigvis stadig en uges ferie tilbage) er brugt uden de store planer. Vi var en tur i byen efter den sidste proviantering, med ellers har vi fået tiden til at gå med så lidt som muligt, ryddet lidt op og gjort lidt rent, så vi er klar til afgang i morgen formiddag og ellers ingenting.

Dagens plan handlede om solnedgang på stranden. Alting tegnede godt, solen skinnede fra en skyfri himmel, vi havde øl og astii på køl sammen med lidt at nippe af, når vi nåede så langt.

Men så trak skyerne sammen, regnen kom drypvis og Anders kunne se på diverse satellitter at tung og vedvarende regn var på vej.

Planerne skiftede, vi var klar til at blive hjemme. Men regnen kom aldrig rigtig, dryppede lidt, men ikke mere end det.

Da klokken nærmede sig ni, kiggede vi på hinanden, besluttede at vi altid kunne gå hjem igen, pakkede i en fart og gik mod stranden.

Vinden blæste, bølgerne var høje, jeg sprang i, kunne konstatere at vandet er varmere hen under aften og at vinden trods blæsten ikke var kold. 

Tæppet blev fundet frem, maden pakket ud, astiien åbnet og regnen besluttede sig for at gøre os selskab. I mængder der var til at leve med. I det fjerne sejlede et skib med sorte sejl, måske pirater fra Sverige? de sejlede forbi, mens vi nød maden, spiste os mætte i mundrette bidder og blev våde af de dryppende dråber. 

Det var stadig ikke koldt.

Og mens solen gik ned, lyste op under de nederste skyer, dukkede fire ungersvende op, kastede sig i bølgerne og gav et skønt lydtapet til solnedgangen, der lysten himlen op i skønne lyserøde toner.

Inden de sidste stråler var væk pakkede vi sammen og gik tilbage mod sommerhuset.

Heldigt nok, for vi nåede netop hjem, inden regnen for alvor tog fat.

En temmelig skøn afslutning på en uge hjemmefra.