Myosotis Dress

 

Siden Emilie begyndte at sy, kan jeg mærke at det der sy-mojo begynder at røre på sig. Ikke nær det sted Emilie er, hun er gået all in og har syet elleve kjoler på et par måneder. 

Jeg er pænt imponeret.

Hun startede med ingenting, og er efterhånden helt habil. Hun syr knaphuller og sætter usynlige lynlåse i rygstykker, så man skulle tro hun havde gjort det længe. Oveni har hun besluttet kun at sy af genbrugsstoffer og har fundet de gode steder at købe aflagt sengetøj, gardiner og duge til små priser.

Turen til Fyn blev selvfølgelig også lagt om et par genbrugssteder, og hun er stadig ikke rigtig kommet sig over prisforskellen mellem land og by. Altså kom hun hjem med mere til den voksende bunke af stof til syning.

Jeg har længe haft kig på Myosotis Dress fra Deer & Doe, og da Emilie havde kig på et andet mønster derfra og også synes godt om kjolen, slog vi os sammen og bestilte begge mønstre. Emilie syede efter foreskrifterne og frembragte en fuld funktionsdygtig kjole, der giver rum for en smule ændringer til den næste. 

Min indbyggede erfaring betød at jeg nåede at tegne den del af ændringerne ind, jeg kunne forudse ville stikke mig i øjnene og min kjole nummer to vil kræve nogle andre ændringer. For der kommer en to'er.

Foreløbig har jeg syet én kjole. Det var skønt at bruge tid sammen med symaskinen og passer jeg ikke på, har Emilie truet med at hugge den fra mig. 

Jeg synes nu ellers hun har rigeligt.

Design: Myosotis Dress fra Deer & Doe.

Materialer: Viskose, der har ligget på hylden et par år - fra dengang jeg troede jeg skulle sy i større mængder. Stoffet er både let og tungt på samme tid. Eller måske nærmest sådan lidt flyvsk. Hvis det giver mening.

Størrelse: Ja! Jeg målte mig selv og målte på mønstret og tegnede af, så der ikke var indlagt sømrum. Det kan jeg bedst lide. Jeg kan ikke huske hvad størrelse jeg tegnede efter. Men da jeg ikke følger de gængse målskemaer ved jeg at jeg ikke tegnede efter de samme linjer alle steder.

Ærmerne er for eksempel større end resten af kroppen og jeg har nok også en størrelsen om barmen og en anden ved taljen.

Samtidig tegnede jeg lidt om, for jeg er åbenbart meget smalskuldret og kunne allerede i tegneprocessen konstatere at mine skuldre var for smalle til mønstret. Jeg fik ikke taget nok af og har siden rettet til. 

Halskanten er et helt kapitel for sig, men ikke helt så vigtig. Jeg kunne godt finde på at ændre halsudskæringen fra kjole til kjole.

Det gode ved at huske at rette på mønstret undervejs er, at jeg ender med et mønster jeg kan genbruge og variere et utal af gange. 

Bemærkninger: Den originale kjole har krave og er knappet på overdelen fortil. Jeg gad ikke sy knaphuller og jeg bryder mig ikke om kraver. For mig duer de kun på overtøj, så jeg ringede halsen en smule og lagde forstykket dobbelt midt for. 

Jeg havde kun lige stof nok, og glemte i klipningen af der skulle et rynket underærme på. Altså klippede jeg så langt jeg kunne og endte med et meget kort underærme. Jeg synes faktisk det blev meget godt.

Jeg valgte at sy en belægning i halskanten. 

Med de noget korte ærmer var jeg bange for at de ville se fjollet ud hvis jeg brugte for meget stof på at lægge op, og overvejede kort at vende med et bånd. Jeg blev enig med mig selv om, at et bånd ville blive for meget i det lette stof. 

I stedet endte jeg med en lille rullekant i både ærmer og forneden.

Skulle jeg ændre noget på den, ville jeg hæve taljen en smule. Det gør jeg på den næste. Jeg gider ikke lave det om.

Den er rar at have på, men kræver måske nok en glat BH under. Alle blonder tegner sig gennem stoffet.

Billederne er taget den anden dag, på Frilandsmuseet.