Ugen kort:
- Første uge efter ferien er slut.
- Vi har været på Frilandsmuseet og ude at bowle.
- Vi har spist is og hygget hjemme.
- Min mor fyldte 77 og holdt fødselsdag i det grønne.
- Oscar var forbi sammen med sin far. Han var netop hjemvendt fra mormor og savnede tydeligt sin far.
- Jeg har syet to kjoler.
- Rose og Sille var dagens selskab.
- Rose snakker som et vandfald.
Læse: Jeg har en fornemmelse af at jeg har læst Manden, der søgte sin skygge en gang før. Men jeg kan ikke huske den. Der er bare noget, der går igen. Andet gør absolut ikke.
Jeg læser videre, er underholdt og spændt på hvor det bærer hen.
Lisbeth Salander kæmper sine kampe og har sat Michael Blomkvist på sagen. Han arbejder på egen hånd, graver og finder sandheder, der måske er knap så sande, som de burde være.
Selvom de arbejder i hver deres retning, arbejder de på samme sag, og mon ikke de også ender samme sted - til sidst.
Strikke: Jeg har fundet det sidste fed af de tre Emilie købte til strømper frem, og Emilie har fundet en opskrift. Foreløbig har jeg slået op. Meget længere er jeg ikke kommet.
Jeg strikker Zinderella Socks af Very Busy Monkey af glittergarn fra By Kiilerich.
Jeg er sikker på det bliver fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar