Onsdagsmasker

Jeg har sagt det før - min kalender er fyldt til bristepunktet, og dagene flyver forbi. I sidste uge forsvandt både onsdag og torsdag, før jeg kom i tanke om onsdagsindslaget. Bare ærgerligt, tænkte jeg, og fortsatte den flyvende uge.

I dag har jeg god tid. Rigtig god tid. Jeg har været i kælderen med vasketøj. Desværre var der fyldt, men jeg håber stadig at kunne sætte ugens vask over, inden arbejdsdagen kalder. En arbejdsdag der bliver kortere end kort. Det er skønt med korte dage, og jeg skal huske at jeg har tidligt fri. Det glemmer jeg nemt, jeg plejer ikke at have korte dage, men i år blev en undtagelse.

Onsdag kan jeg derfor gå hjem klokken fire. Det er ikke alle onsdage det lykkes. Når der er møder eller aftenarrangementer bliver jeg, og husker jeg ikke mig selv på at i dag er en af de dage jeg kan gå, ender jeg med at blive til klokken fem. Det plejer jeg, og plejer er ikke let at ryste af sig.

Heldigvis har jeg kolleger, som gerne hjælper med at huske på.

I aften er der strik i Glostrup. Det er længe siden jeg har været der, og Bettina og jeg har sat os stævne. Der gik ikke længe efter den aftale, før Emilie havde planlagt Pernille-er-ikke-hjemme-aftensmad, og så er det meget lettere at huske at skulle ud ad døren.


Tilbage til onsdagsmaskerne:















Læse:

Jeg er godt gennem Sofie Sarenbarndts Hvil i fred. Den irriterede mig til at starte med, gav ingen mening og hang ikke rigtig sammen. Jeg nåede ikke langt, før alle de løse tråde begyndte at sno sig sammen, og et plot, jeg endnu ikke kan gennemskue, begyndte at udvikle sig.

Da jeg læste i aftes tog retningen pludselig en helt ny drejning, morderen kunne pludselig ses et helt andet sted, som måske slet ikke har noget på sig, men som gjorde det lidt sværere at lægge bogen fra sig.


Strikke:

Jeg strikker med på Stephen Wests mystiske sjal - Speckles and Pop. Allerede inden første del af opskriften ankom, så jeg farvekombinationer rundt om, som fik gåsehuden til at rejse sig på mine arme. Jeg er ikke tilhænger af alt for meget flerfarvet garn. Det er så smukt når det ligger i fed, men skuffer mig alt for ofte strikket op.

Her skulle mange flerfarvede garner til, og jeg besluttede mig i stedet for er forsøg ud i afdæmpethed. Jeg havde besluttet mig for tre bundfarver, men er endt med to. Det samme gælder kontrastfarverne, som jeg også har hugget en af, og som der ikke er meget kontrast over.

Mytiske strikkeopskrifter bliver for tiden mere og mere mystiske. Det bliver mere og mere vigtigt at gemme billederen og vise så lidt som muligt. Derfor får I kun et sneakpeak og må gætte jer til resten. Nogen har måske set mere andre steder.

Om lidt er jeg nået dertil, hvor bundfarven skal fades til en anden. Jeg er ikke sikker på det bliver godt. Anders mener det nok skal blive godt - jeg tvivler, og har mest lyst til at blive i den samme bundfarve og bruge den anden i et senere clue. Beslutningen er blevet at jeg prøver, kan jeg ikke lide det, trævler jeg op igen.

I øvrigt er jeg i tvivl om jeg når at strikke hele cluet inden fredag, hvor næste del dukker op. Der er meget strik i den første del, og jeg har en oplevelse af at jeg når at bruge mindst halvdelen af bundfarven, inden jeg er færdig.

Enten det - eller jeg skal bestille mere garn...